Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAR led Ls ren SR Ånn fd ns A EN AN
Framål. 215
svarer Personne udtrykkelig, serlig med Tanke
paa Skoleungdommen: Det nytter ikke mere
at tie det ihjel for Börnene. Det Princip var
heldigt for en Del Aar siden, men nu —
absolut forkasteligt, fordi de véd allesammen
god Besked.
Af eget Kundskab kan jeg her serlig
hente Exempler fra Pensionater. Jeg har til
Eks:, veret i Pensionater i Dresden for Piger
frå II til 10-Aaär.
Det var et meget »sittlich« tysk Pensi-
onat under fegte preusisk Komando af: to
ugifte Fräuleins, som havde en eneste liks
Idé, og det var, at Pensioneererne aldrig
maatte gaa ud enkeltvis, men i sluttet Trop
med den ene som Avant- den anden som
Arrieregarde, at det ikke var »sittliche at
bryde Gelederne; og at alle Mand var umo-
ralske Mennesker.
Dotte Pensionat var et fuldstendigt Klo-
ster, Mandkoniet var ligeud Kontrabande.
Ingen Mand uden Legen og Presten
maatte sett3 sin Fod indenfor Deren, knapt
nok et Postbud.
Men de unge Piger i dette Pensionat,
ligesom i de fornemme, parisiske Pensionater
der er streugt indrettede efter Klosterregler,
de unge Piger, der stenges inde fra: det,.og
som intet ved, hos dem findes Konsdriften,
skont de ferreste af dem aner, hvad det er.
Jeg ved ikke, hvordan det er i Danmark
og Sverige, men i Norge sagde ialfald for i
Tiden de unge Herrer, naar en ung Pige
havde Blegsot eller. Hysteri, — iséer dem,
der havde Venner blandt Legerme: »Hun skal
giftes. Hun bliver rask, naar hun bliver
gift.«
Dette forsmedelige »on-dit«, der leende
hviskedes i Krogene, men dog imellem gen-
nem en eller anden indiseret Broder kunde
naa de unge Pigers Oren, gjorde i sin Tid,
at de ofte skammede sig ved at tilstaa, de
havde Blegsot, og forat give-den et »penerez
Navn kaldte de den derfor Blegfeber.
Nu vidste man vel, Blegsot kan komme
af mange og ganske andre Aarsager, men
ikke destomindre: den havde faaet et kede-
ligt: Ord paa sig.
Nogle har ment, at Sygestatistikkens Op-
givelse af, hvor mange, wugifte Kvinder der
befolkede Hospitaler og Sindssygeanstalter paa
Grund af utilfredsstillet Konsdrift, var Be-
vis for, hvor sterk denne var ogsaa hos Kvin-
derne.
Andre har svaret: »Ja, det er de ab-
norme, og dem bliver der lagt Mzerke til, de
bliver talt op, men hvem nevner det store
Flertal af normale Kvinder, der ikke bliver
syge deraf hverken paa Legeme eller Sjal?«
Ganske vist, det vilde se galt ud, der-
som Flertallet af ugifte Kvinder af den Grund
kom paa Hospitaler og Sindssygeanstalter;
förkaabentlig er det kun et meget lille Min-
dretal. Under en Epidemi er det heller ikke
Flertallet der bliver syge.
Men af disse syge regner Statistikken
ud, hvad de fleste lider af og faar derved
en bestemt OÖOversigt over, hvilken Sygdom
der paa et bestemt Tidspuukt har Overtaget
i Befolkningen.
Forövrigt tror jeg, vi gor Sagen en slet
Tjeneste ved at underkende Betydningen af
det sanselige Moment i Kerligheden, ligesaa
slet, som naar Bohémierne vil underkende
det sjelelige Moment.
Det vil hevne sig, for Naturen, den
gamle FEleks, slaar igen:
Pietisterne i Norge har den störste Del
af dette Aarhundrede theoretisk villet fornegte
og tie den ihjel. Samtidig var de i Praksis
ofte meget forelskede. Serlig de unge theo-
logiske Kandidater.
Ikke desto mindre erkl&rede de i Bibé-
lens Navn, i Guds Navn, det var deres: egen
onde, syndige Natur, der skulde dodes; men
de dedede den ikke.
De norske Pietisters: overspiendte »Tvin-
gen Näturen ned« har i den senere Tid
ganske naturligt rejst en Reaktion og skabt
Kristianiabohémen,
Men vi gor Sagen en endnu slettere
Tjeneste og forrykker vort Standpunkt ved
at sige: »Der er Fred og ingen Fare, hvor
der netop er Fare.
Hvis det ikke vär Tilfeldet såa behover
vi jo ingen Frygt at nere for, at de unge
Piger -efter deres Natur ogsaa 4anr hidses
ligesom de unge Mend, ja Drenge blive hid-
sede af enhver fordervet og alle Skranker
nedbrydende Literatur.
Ingen Frygt nere for, at Opfordringen,
der nu lyder til" os Kvinder om at blive som
Mend, kan have skadelige Folger. Behöver
heller ikke at ruste os til Kamp mod dette
Freiatidsspogelse af alle vore Sjels Kraefter.
Og nere vi Frygt, saa erkender vi med
det samme, der kan vere Fare; saa har vi
heller ingen Ret til i den Henseende at
demme Manden,
AS sl Rd AT VÄ St 8 VR
pr AR Fra A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
