Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Det sidste paa Dagsordenen.
Gud dommer -ifolge Skriftens Udsagn
efter Fristelsens -Storrelse, og det wilde vi
Kvinder i dette Tilfelde ogsaa blive ngdt
til.
Saa har jo de Leger Ret, der siger:
»Det er ngdvendigt, Mandens Natur er saa-
ledes, han kan ikke gore for det.«
Saa har de Politimyndigheder Ret, der
i Kraft af denne Erklering holder Authori-
sationens beskyttende Haand over den af
Napoleon den store "indferte lovbeskyttede
Prostitution.
At sammenligne som enkelte ger —
vort Standpunkt ligeoverfor Mandens Kueons-
drift med ethvert Menneskes ligeoverfor Mor-
derens Mordinstinkt holder ikke Stik:
Det ene er noget individuelt, noget unaturligt,
det andet er kensligt, nedlagt af Gud selv i
Naturen — ifglge de herskende Begreber som
en Köonsseregenhed, der skyldes Gud.
Det er ikke det ene Menneske overfor
det andet, men det ene Kon, der staar dem-
mende ligeoverför det andet Kon.
Der rettes ofte Opfordringer til alle
Kvinder om at have den Selvagtelse, der ind-
gyder -Manden Respekt. Man citerer hvad
den unge /Egtemand siger til sin Hustru i
»Sande Kvinders.
Men mon vi ikke kan give den en vi-
dere Udstrekning end blot til Kerlighedsfor-
holdet mellem Mand og Kvinde? Jeg mener
til vort Selskabsliv, til vort offentlige Liv. Vor
Sky for at tilsidesette den selskabelige Hof-
lighed, afstedkomme en lille social — ja,
mange vilde jo kalde denne Foragt for For-
men Skandale, — staar os i Vejen og brin-
ger os til at glemme, at den som tier, den
samtykker.
Det er ikke nok at omsette vor Varme
i Theorier; vi maa, oftere end Vi ger, vise
den i Praksis.
Jeg vil tillade mig at minde om de finske
Damers Optreden ved Gejerstam’s Foreles-
ninger i Helsingfors. Professorinde Asp rejste
sig og nedlagde paa sit Kons Vegne en in-
digneret Protest... De fleste Kvinder rejste sig
derpaa med hende og gik ud.
Om Damerne i Kristiania Kunstnerför-
ening, da Hr. Krogh for anden Gang mod
Bestyrelsens Onske indförte paa Trods Hans
Jeger. De rejste sig ogsaa og gik ud:
Gejerstam og Hr. Jeger lo naturligvis
af denne kvindelige Undsigelse, men den har
dog ikke veret dem ganske behagelig eller
ligegyldig.
Skulde vi ikke have flere Mend, som
ved Lere eller Vandel vel fortjente en lig-
nende Protest? Eller skal vor Angst for at
gere det for skarpt, om man vil: for hen-
synslest, magtstjale os?
Vi er ikke saa hpflige mod vort eget
Kön.
Man anker med Rette over den sociale
Uret mod den Kvinde, der er bleven forfort,
medens Forforeren selv ikke blot beholder
sin borgerlige sEre men endog kan hedres
med Titlen »En Hedersmand.<
Medens den stakkels, faldne Pige ikke
mere ter vise sig i det gode Selskab, uden
de fleste Damer vilde sky hende, (sandsyn-
ligvis fordi de gaar ud fra den oven omtalte
Tro, at hendes Natur ikke har den kenslige
Fristelse som Manden og derfor maa finde
sig i storre Fordringer, skrappere Krav,)y kan
endog en gemen Libertiner spille Salonhelt i
de hejeste Kredse; tage Husets Frue tilbords
og danse med Husets Datter.
Men er vi Kvinder ikke medskyldige i
denne Uret? Fra hvem skal Protesten i Sel-
skabslivet komme uden fra os?
Kan vi undre ös over, at mange Mend
er, som de er, naar de ser, de kan gore,
hvad de vil, og alligevel ikke tabe noget til
Gengeld? Jeg tror dog ikke der var saa
mange Balkavalerer, som vilde vere hel ufol-
somme for en saadan Udelukkelse fra det
saakaldte »gode Selskab.«
I en lille Provinsby skete der fornylig
en stor Skandale.
En af Byens hejtagtede Borgere, en mid-
delaldrende Mand med voksne Born stod i
Förhold til sin Kones bedste Veninde. Hun
kom der daglig i Huset, og han drev sin
forargelige Kurtise aabenlyst for sin Familjes
Ojne.
Tilsidst forforte han hende. ’ Man talte
naturligvis meget om det, og var indigneret,
men en Maaned efter var der et Bal i Byen,
og alle Damer lod som ingenting og daånsede
med ham.
Kun en sagde nej. Hun vilde ikke, og
da en anden Dame, der theoretisk vär me-
get ivrig for Kvindesagen udbrod:
»Men min Gud! Det er dog at drive
Sagen ud paa Spidsen. Det er ligefrem u-
hefligt!« svarede hun:
»Ja det faar’/vere det samme. Jeg gad
vidst, hvorfor jeg skulde vere hoflig? Jeg
ker.der hans Kone og hans Datter, — jeg
kunde ikke rgre hamls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
