- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
234

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

» Böruehjemmets Moer».

For at tjene disse to paa ti.

Og bestandig fler, bestandig fler kom
der til: nu-tjente man tre Skilling af ti.

>= Da forargedes Byen. Den kunde i Ti-
mevis ikke höre, hvad den. selv sagde. Og
den faldt, bogstavelig faldt i sine bedste Ga-
der over denne Vrimmel, denne ubehagelige
Vrimmel, der löb den mellem Benene. Byen
kaldte Politiet till Hjelp: Det er der jo dog
— og bliver betalt — for at verne en
Smule om Publikums- Bekvemmelighed.

Politiet drev Vrimmelen hjem. Gaderne
blef renset for det skrigende Elendighedens
Blenkerkorps.

Men der var dem, som havde set Flok-
kene och ikke glemte dem . .. Fröken
Schneider var blandt dem. Ofte talte hun,
til den siste Tid, om hin »Gadekamp» om
Skillingsbladene og Börnene, der skreg for
ät vinde: tre Ore af tinvs.rn.

Få ES
5 +

Fröken Schneider var ikke rig, Knap
nok velhavende. To, tre Smaapiger havde
hun taget til sig, og det var alt, hvad hun
meegtede ene. Jeg ved ikke, hvor hun hav-
de. »fundet» disse förste tre Smaa. Men
Elendighed og Armod har altid haft nok af
Yngels, sr: -Og– de to, tre; "blef -föm;-seks,
för Plejemoder vidste det:

Det blef trangt om Midlerne, Fröken
Sehneider gav alt, hvad hun ejede og dog
forslog det knap. Man maatte rekke og
män maatte strekke sig, og man maatte ar-
bejde.

Hun arbejdede og de Smaa arbejdede
med hende. De lerte at besörge alt i Hu-
set: at feje og skure og rense og vadske.
Der var Brug for dem i Kökken og Brug
för dem i Stue. Og de, som ikke arbejdede
i Husvesenet, de tik Undervisning, saa de
kunde hjelpe efter Evne paa Hjemmets Ind-
tegter: den mindste pillede klude; den nest-
mindste syede Lappetepper; de lidt större
strikkede.

Fröken Schneiders Smaa udviklede –
mens stadig Abce’en summede — en hel, de-
res egen lille Industri. Det var slet ikke
lidt, der blev udrettet — ti Hjemmet vok-
sede;

En Moder bragte sitt Barn, som hun
ikke havde Brödet til; en Fader sine Par
Smaa, hvis Moder var död i Kummer; selv
traåf Fröken Schneider maaske et af disse
»vanartades Börn, som alle andre havde op-

givet, selve Lastens Skumpelskud — saadan
et Barn som det var hendes Livs störste
Gl&ede at fange ind i sit »Hjem» og faa
Skik paa:

— Vi. begynder, sagde hun, med at
vadske dem. Flux i Vand med dem, i meget,
meget Vand med dem. Först maa de vere
rene og vennes till at vere rene. Saa kan
man begynde at lere dem ikke at lyve mer
og at arbejde.

— Altid at sige Sandhed og at arbejde,
det er de to store Ting, man först maa lere
Börnene:

Arbejdet var dette Hus Evangelium.
Denne Moder opdrog sine Börn gennem Ar-
bejde og Fortrolighed. Gennem Arbejdet
lerte hun dem at vere nyttige og al föle sig
nyftige; gennem Fortroligheden, hun vakte
hos deia, lerte hun dem at vere sande. De
behövede intet at skjule for hende, de fandt
hos hende milde Raad for alt — — og til
sist bragte hendes Mildhed det virkelig sad
vidt, at alle hendes Börn sögfe Raadene.

Man havde tilsist ikke alene naaet at
faa Bugt med Smaalögnene men endogsaa
med — Fortielsen, der i Opdragelsen er lige-
saa skebnesvanger. Hun taälte om alt —
og de spurgte om alt.

Jeg vil her holde mig til Fröken Schnei-
ders egne Ord, der om alle Opdragelsens
Spörgsmaal gav hendes livsprövede Principer
med Maximens korthed:

— Jeg, sagde hun, fortier dem, naar
Tiden er der, intet om Livet. Naar de gaar
ud herfra, maa de tjene deres Bröd. Men

saadan en ung Tjenestepige i en stor By
maa se og here meget. Det maa man for-
berede dem paa og — forberede dem til

ved, naar den rette Tid kommer, at tale paa
naturlig Maade om nåäturlige Ting.

a x
+

Der var i »Hjemmet» Säng 8 Under-
visning og Leg — og Bön.

Fröken Schneider var en alvorlig Kristen
og hun lärte Börnene at vare det. Men
den Kristendom, hendes Ord og Eksempel
larte dem — var en Gerningernes Religion.

Hun sagde det meget tidt — og med
en vis, nesten indigneret Heftighed, ti der
var vistnok Folk, som misforstod og misty-
dede hendes Handlemaade og Opfattelse
paa dette Punkt —: at man kan meget godt,
maaske allerbedst, bede, mens man arbejder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free