Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framål.
247
bidrag till dessa frågors närmare utredning
och möjliga besvarande. Svaren äro icke
bland de lättast funna, äfven om man blott
ämnar gifva dem i utkast och antydningar
Men så knapphändiga den än kunna bli
måste jag för dem anlita utrymmet äfven i
nästa afdelning.
Änna Ella Carroll.
ömerikas demokratiske jordbund har
veeret gunstig for kvindesagens frem-
= vekst. Söster og broder, fader og
datter, mand og hustru arbeider her side
om side.
oprydde och dyrke landet; derfor har man
grebet den hjeelpende haand uden att spörge:
»Er det en mand, som reekker den, eller
en kvinde?»
End ikke i den nye verdensdel vilde
imidlertid kvindens stilling veere saa serlig
gunstig, om hun ikke selv gang paa gang
med ere havde indskrevet sit navn i lite-
ratur- og fedrelands-historien, og om hun
ikke ved egen energi havde vundet seire
for sin sag. De kundskabsrige, veltalende;
iherdigt arbeidende har öget agtelsen for
det hele kjön. Og deres anseelse som rager
op over meengden, har vennet amerikane-
ren til at betragte kvinden som en stötte,
ikke som et legetöi.
Blandt de kvindeskikkelser, der er knyt-
tede til slavehandelens opheevelseshistorie,
lyser i förste reekke Lucretia Mott." — Harriet
Beecher-Stowe’s berömte bog »Onkel Toms
hytte» "+ tilförte abliotionistpartiet mange
tusinder af nye tilhengere. — Utalige er
de, som under borgerkrigen udmeerkede sig
ved feedrelandskjaerlighed og opofrelse for
de saarede. Men först i den seneste tid
har den efterretning banet sig vei, at det
"IT »Kvindebevaegelsens at Klara Tschudi (Kri-
stiania 1885) findes side 39—43 en fremstelling af
Tucretia Motts liv og virken.
"> Harriet Beecher-Stowe, födt 1812, offentlig-
gjorde 1852 »Uncle Toms eabin, or Negro life in
the Slave-States of America». I löbet af neppe tre
maaneder solgtes i Amerika 60,000 eksemplarer af
bogen. Den er oversat paa alle europeiske sprog.
hvor den neesten overalt er udkommet i flere oplag.
Man har trengt krefter till at |
var en kvindes dygtighed, der frelste unio-
nen fra oplösning.
Anna Ella Carroll viser os kvinden
som strateg, jurist og forfatter; men hendes
skjaebne lerer os at der i det frie Amerika
endnu er fordomme at overvinde, skinsyge
at beseire, som gjör det fuldt ud berettiget,
naar forkjemperinder i: tidskrifter og paa
folkemöder ogsaa der ivrer for sine. söst-
res ret.
Miss Carroll tilhörer en af staten Mary-
lands 2eldste, mest anseede og begavede fa-
milier. Hendes forfeedre var byen Balti-
mores stiftere. Faderen bekliedte gjennem
aarseekker senatorverdigheden i Maryland.
Af andre fremragende i hendes slegt kan
nevnes Charles Caroll of Carrolton, der
var blandt dem, som undertegnede uafheen-
gigheds-traktaten.
Ulig andre unge piger intresserede
Anna Carroll sig fra barndommen af kun
for lesning. Hun studerede med interesse
historie, fulgte de politiske strömninger baade
i dea gamle og den nye verden og skrev i
en meget ung alder for aviserne. Da anti-
slaveri-bevzegelsen var paa sit höidepunkt,
övede hun en betydelig indflydelse som
journalistinde.
Ved familietraditioner, födsel og forbin-
delser vår hun knyttet til en slavestat. I
hendes personlige interesse laa det ubetinget
at bevare slavehandelen; thi hun eiede selv
et antal slaver. Men kun et eneste öieblik
at tenke paa personlige fordele forekom
hende usselt og foragteligt, naar fredrelands-
kjerligheden böd hende gaa en anden vei.
Hendes aabne blik for den politiske
situation bragte hende til at indse, at unio-
nens oplösning vilde blive til ubodelig skade
for Amerika; hun stillede sig derfor paa
nordstaternes side, og skjaenkede dette parti
sin begavelse, sin tid och hele sin begeist-
ring:
Hovedbegivenhederne fra krigen er
endnu i friskt minde: Norden forlangte
slavehandelens ophör, og den offentlige me-
ning stöttede denne fordring. Sydstaterne,
der af all magt önskede dens bevarelse, saa
tilsidst ingen anden udvei end at skille sig
fra de andre. Syd-Carolina gjorde december
1860 begyndelsen, seks af de övrige stater
fulgte efter, og februar 1861 konstituerade
de sig som en selfstendig forening.
Imidlertid var Abraham Lincoln bleven
valgt til president. Og han betragtede det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
