- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
284

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

Tre polemiska artiklar af Georg Brandes.

det jäsande politiska lifvet, af hvilket hon
väntar sig så mycket, knappast hinner att se
sig tillbaka efter härskaran af de sträfsamma
små medsystrar, som än så länge äro på
efterkälken på lifvets vädjebana.

Tre polemiska artiklar af Georg Brandes.”

je
Engle.

de to sidst udkomneo Häfter n:r 4 och n:r 5

af Kvinden og Samfundet har tre Damer,

>» Fröknerne Gruodtvig og Sannom samt Fru

Aggersborg, udtalt sig paa en i alt väsentligt over-

ensstemmende Maade om den Materie, dor i visse

distingverede Kredses Frimurersprög kaldes det sä-
delige Lighedskrav.

Ikke lidet i det af disse Damer Fremförte giver
Anledning til Grublen og Spörgen, men kun med
Hensyn til et eneste Punkt tillader Undertegnede
sig afgjort at väre af modsat Mening, det er, naar
det i den sidste Afhandlings Slutning med et vist
Eftertryk hedder:

Thi Engle er vt alligevel ikke!

For det er netop det, som de ärede Damer er.
Og véd de det ikke selv, saa er dette kun en him-
melsk: Ynde mere, som jeg end ikke beröver dem
ved at modsige hin Paastand; thi deres Beskeden-
hed forbyder dem at tro mig. Men hvad der er
sandt, er ligefuldt sandt.

Alle Damernes Udgangspunkt er det samme:
sKulturkvindernes (Fru Aggersborg foreträikker Ud-
trycket »do normale Kvinder- eller Normalkvinder-
ne) er overmaade sädelige Personer; Kulturmändene,
Normalmindene = derimod usädelige Personnager.
Hvad skal der göres ved denne Kalamitet? Bör
Kvinderne snu blive som Mänd» (9: usiädelige), ellor
Miändene som Kvinder (2: Liljer)? Og Spörgsmaalet
besvares, som det da var at vento af päne Damer,
ens af dem alle, til Fordel for Sädeligheden, Mäin-
dene bör blive som Kvinder, det er udlagt: rene
Väsner, hvad i det moderne Sprog kaldes Handsker
(i gammelt Dansk: Haandströmper).

Efter Frk, Grundtvigs förste forträffelige Krav
af den sädelige Lighed wviste det sig i sin Tid ret
kraftigt i Dansk Kvindesamfund, hyor höj Uskyldens
Barometerstand indenfor Samfundet var. Den ene
modne Qvinde efter den anden traadte frem og lagde
Vidnesbyrd af om sin Renhed. Eller som Frk. San-
nom träffende udtrykker det: »Her kom den ene
Dame efter den anden og fortalte os, at de ikke

+ Som bekant pågår i Danmark en het strid
om det sedliga likhetskrafyet.

Striden började med doktor G. Brandes” tre
polemiska artiklar i »Politiken>, hvilka vi på hans
egen begäran införa i Framåt. I följande hiften
skola vi äfven upptaga svar från hans motståndare
och, så vida utrymmet det tillåter, fröken Grundt-
vig’s föredrag, orsaken till striden. Red.

kendte noget til Driftslivet og aldrig havde fölt no-
get i den Retning . . .» Alle som én protesterede
Damerne ligefuldt mod Benävnelsen defekt, som en
Uvärdig (G. Brandes) har villet paatrykke dem.
Frk. Sannom viser med Rette, at langtfra at väre
defekte henhörer disso Damer til hvad Martensen i
sin Etik betegner som angeliske Naturer.

Med overdroven, men ägto religiös, Ydmyghed
tilföjer hun saa: »Men at just Flortallet af os skulde
väro Euogle, det kan jeg ikko tänke mig.» Heri har
hun ”Uret, himmelraabende Uret endog. Enuhver
Mand med nogen Erfaring overfor Kvinder vil häv-
de, at Flertallet af dem, netopp Flertallet, er sim-
pelthen Engle, hverken mindre eller mer.

Det er saa anerkendt, at selv Sprogbrug har
fastslaaet Tiltaleformen: Min Engel!

ES er ikke blot Engle, fordi de er köns-
löse. De er hävede over Sygelighed og Svaghed.
Naar Frk. Sannom siger om sig selv: »Jeg feiler
ikke det ringeste, ikke engang en Smule Maveka-
tahr; jog er et fuldständig sundt Menneske», saa
beviser hun ikke alene, som hun vil det, at »et af-
holdende TLiv» saa lidt gör Kvinden defekt som det
gör hende dum (Frk. Sannom sprudlor af Aand) men
hun väkker overhovedet en stärk Formodning om,
at hun i visso Maader er Fuldkommenheden selv,
ikke den blotte »Normalkvinde» eller »Kulturkvinde»
(den der har gennemgaaet en höjere Dannelsesan-
stalt), men Mönsterkvinden, som ellers kun findes
i Romancer og Romaner, og for hvem Ordet Engel
er den eneste slaaende Benävnelse. Man tänke sig:
End ikko en Smule Mavekatarh!

Engle kan väre mere eller mindre flyvedygtige.
Fru Aggersborg er den, der svinger sig höjst.

Hun fyldes, siger hun, med Bekymring ved
den Fare, der ligger i don overhaandtagende Van-

tro og udraaber: »Lad os holde Idealet oppe» I

Virkeligheden holder hun dets Fano höjt.

Saa höjt, at man undertidon taber Virkeligho-
den en Smule af Syno. TIkke naar hun med Sträng-
hed og Fasthed lader »vor Tid» i al Almindelighed
höre, at »don er sidelig slap og har fölelig Mangel
paa Aand og Idealitets. Hun selv har fuldt op af
begge Dole.
en Himmelflugt, som gör det svärt att fölge med;

Ifun siger: »Naturon har ved at tildele Mand

og Kvinde ikke allone fälles, men ogsaa forskellige

Livsopgaver, udrustet dem med baade filles og for-
skellige Naturdrifter. Navnlig tror jeg, at Mand-
könnet har — som den fysiske Krafts Indehaver og
paa Grund sin udaddragende Natur — sin styrke i
fysisk Könsdrift, medens Kvinden — ved sin finere
Natur og sit indaddragende Födelseliv — visenlig
har sin Könsdrift på själelig Maade».

Man skönner straks, at der her er set paa
Könsforskellen med et näston overmenneskoligt Blik.
Overfor det, som her ov dunkelt, maa det gilde, at
Englenes Tänker er ikke vore Tanker. Men man
tror at skimte noget. Og naar det hedder, at Man-
den har sin Styrke i fysisk Könsdrift (hvad er fy-
sisk Könsdrift?) saa maa man ikke indvende, at det
er en trist Monsieur, som har sin Styrke i den.
Det Hele er, naar det opfattes sympatetiskt, klart:
Manden er udaddragende, Kvinden indaddragende,
Mandens Könsdrift sanselig, Kvindens själelig: For-
staa det, hvo som kan. Men symmetrisk og stil-
fuldt er det.

Nu hedder det videre om Kvinden: >»For hen-
de er det en ubestemt Fölelsestrang, en Längsel

Men hendes Själeläre tager undortiden

|
|
|

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free