- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
312

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312

Nultidens sädelige Lighedskrav.

efter. Lykke, det samler Kvinderne om sig.
De sad hjemme, da Mzieendene: drog paa Kors-
tog, dem taenkte man ikke meget paa, da
man raabte paa Öplysning — men Lighed
og Frihed for alle Mennesker, det gjelder
ogsaa dem. Og de har rejst sig — ikke alle,
desveerre, langt fra alle; men dog mange —
bg de har sagt: Ja, det er det, vi vil, Frihed
og Lighed; vi vil vere fri for alle Fordomme
og Indskraenkninger, der for har hemmet os,
og vi vil stilles lige med Manden i alt, hvad
der er menneskeligt, vi vil staa ved hans
Side i Familien, i Kommunen, i Staten, i
Samfundslivet, vi vil staa lige för Loven, og
vi vil have den samme Moral. Det er denne

"sidste Fordring: Lighed mellem Mand 09
Kvinde i sedelig Henseende, som vi vil tale
sammen om i Aften.

Der er för Tiden Ulighed, det ved vi
alle saa godt, at det her ikke behover nar-
mere at paavises, men kun at nevnes. Vi
ved alle, at Samfundsbevidstheden hidtil har
krevet Kyskhed af den ugifte Kvinde og
Troskab af den gifte, mens den samme Sam-
fundsbevidsthed hverken har krevet Kyskhed
eller Troskab af Manden. Og vi har alle set
de Misforhold og den Ulykke, som denne
forskjellige Samfundslov for de to Kjon har
fort til. Men vi har tillige set, at Samfunds-
bevidstheden paa dette Punkt var i Feerd
med at forandre sig; vi har set flere og flere faa
Ojnene op for, at der var noget forkert ved
denne Ulighed, og nu tilsidst herer vi ogsaa
paa dette Omraade Raabet: Lige Ret for Mand
og Kvinde. 3

Lige Ret —- ja, det er mange enige om,
men hvordan? Lighed kan jo her naas ad
to Veje: Kvinderne kan blive sbm Mend, og
Mzendene kan blive som Kvinder. Hvilken
Lighed er det, vi onsker?

Ja, her er Svaret forskjelligt, her staar
baade i Danmark, Norge og Sverige Mand mod

Mand og Parti mod Parti, og nu er Striden saa:

strerk og Sindene saa opfyldte af den, at det er
paa Tiden for os Kvinder at prove os selv og finde
ud, hvad det er, vi trenger til og hvad deter
vi vil, og tale ud og sige det. Selv om det
er: pinligt for os at tale; saa er det dog endan
pinligere at tie stille og lade Mendene alene
— eller saa godt som alene — forhandle
om vor Natur og vore Drifter og vore Laengs-
ler. Har vi end ingen Stemme, mnaar det
gjelder vor Bys Anliggender eller Styrelsen
af vort Land, saa har vi dog baade Stemme
og Myndighed, naar der er Tale om at fast-

slaa en ny Opfattelse al vort Vesen og dets
inderste Trang og ny Former for vor Livs-
förelse. Og lad os bruge den Stomme og
den Magt, vi har. Lad os sigev Det er sandt,
og det er Togn, det vil vi, og det vil vi
ikke; det er för os Lykke og det Ulykke.

Men for at kunue tale med nogen Myn-
dighed maa vi ikke nojes med Folelsesudbrud
eller Dydspredikener; vi maa prove paa rolig
at undersoge de forskjellige Lighedsfordringer,
der stilles, veje, hvad der kan siges for og
imod dem, og slutte os: til den ene eller den
anden, ikkei Kraft af en uklar Sympati eller
Antipati, men i Kraft af Grunde.

Den ene Lighedsfordring lyder saadan:
Kjonsdriften er vimodstaaelig, ikke blot for
Manden, men ogsaa for Kvinden. Hun har
hidtil ikke veret sig dette fuldt bevidst, har
veret hildet i Fordomme: og systematisk for-
kuet paa Kjonslivets Omraade. Dette ber
forandres, A

Maa jeg minde Dem om nogle al de
Udtalelser, som ligger til Grund for min Gjen-
givelse af denne Fordring.

Arne Garborg siger i »Nyt Tidsskvift>")
i en Anmeldelse at »Constance Ring»;

»Ljeger og andre sagkyndigo siger, at Kvinder
med svagt udviklet Sanselighed förekommer temme-
lig hyppigs Th »Kvinderne opdrages, som om de
ikke var Kjoosvasener, Den Side af deres Natur
soges’ ved alle Midler undertrykt. Da dette gjen-
nemferes systematisk og Slegt efter Skegt, bliver
Resultatet for flero og flere Kyinders Vedkommende,
at Kjarlighedens Nerve bliver lama Og derved
bliver de »Oplosningselementer i Samfundet, farlige
og frygtelige Aarsager til Usedelighed.»

Og Georg Brandes uddrager i sin nok-
som omtalte Anmeldelse af Arne Gartorg i
» Tilskueren>"") folgende "Tendens af et Par
af Strindbergs og Arne Garborgs Fortéellinger:

>Lad os ikke indbilde os, at Drifternée. lader sig
undertrykke eller ndrydde, uden at Mennesket bli-
ver defekt og fordummet. Askesen, som den for
Gjeblikkot öves af det store Flertal blandt de hpjere
Standers ugifte Kvinder, er en Ulykke, oa natur-
stridig Ting, et Offer, som mange Gange bringes en
verdiles Fordom. MMrivtlivet or og bliver Jordbun-
den för Fantasions og Skjonhedens Blomst, ikke
mindre end för giftige og stinkende Vexter. Kjobes
aandelige Fortrin stundum for dyrt med etrOffer af
Renbed og Uskyld, saa kan den virkelige KRenhed
ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa kjohes
alt för dyrt, naar den medföorer terende Savn og al
Goldhedens og de kvalto Lengslers Börnerthed.s

Og E. B. siger i »Politiken» for 15:de

") Nyt Tidskrift udg. af Sars og Skavlan 1855,
5. Hefte.

=) Januar 1885.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free