Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Nulidens sädelige Lighedskrav.
somt Driftliv hos mange af dem, saa voldsomt
og saa ustyrligt, at de uden videre Tanke
for Folgerne krever Kvinderne og hele Sam-
fundsordenen omdannet, blot for at denne ene
Drift kan blive tilfredsstillet.
Og för at faa en viss Ret til at iverk-
sette deres Revolution, paaberaaber de sig
saa Kvindernes Natur og siger: Det er nod-
vendigt for Kvindernes Helbred og Aandskraft,
at de opgiver deres Kyskhed; den er kun
Tvang og Unatur.
Det er et vanskeligt Sporgsmaal, dette,
hvad der er Kvindernes egentlige Natur.
Menneskenatur er jo nemlig ikke noget, der
bliver til en Gang for alle og saa er fuld
ferdigt, ude af Stand til at forandre og om-
danne sig; Menneskenatur er jo tvertimod en
meget levende Ting med Mulighed til at for-
me sig paa mangfoldige Maader og i hoj
Grad afhengig af Tid og Sted og mange
andre Forhold. - Hvad er nu Kvindernes egent-
lige Natur? Er det den, vi havde, da Men-
neskene forst blev sig bevidst som Mennesker?
Er det den, de vilde Folkeslags Kvinder endnu
har? Eller er det den, de danske Kvinder
havde for tusinde Aar siden? Ja, jeg stiller
Sporgsmaalet hen til Besvarelse.
Nu indrommer: imidlertid alle de Mend
og de faa Kvinder, der har udtalt sig om
Sagen, at Kulturkvindens Natur for Ojeblikket
er mindre sanselig end Mandens, at hendes
Drift i Reglen er underordnet Folelses- og
Fornuft- og Pligthensyn, som f. E. ZEgte-
skabet. Hvem indestaar os nu for, at det
Standpunkt, som Udviklingen aabenbart har
fört os til, at det er uholdbart, at den Natur,
som er Frugten af Aarhundreders Opdragelse,
at den virkelig er Unatur? Ja, Bevisbyrden
paahviler de Mend, der paastaar dette, —
Mon ikke dog Beviset vil falde dem lidt van-
skeligt? Unaturen skader Legeme og Sjal,
siger de; naar Drifterne undertrykkes, bliver
Mennesket defekt og fordummet. Er nu de
hojere Stenders ugifte Kvinder defekte og
fordummede? Med defekt maa vi vel forstaa
syg, lidendeafen eller anden legemlig Mangel.
At der er megen Sygelighed i den yngre
Slegt, det ved vi alle; men er det vist, at
den kommer af utilfredsstillet Kjonsdrift? Er
der ikke mange andre Aarsager, man kan
tilskrive Sygeligheden, end netop denne ene?
Og ser vi ikke det Fenomen, at de unge
Mend heller ikke er synderlig ’sterke, skjont
de tilfredsstiller deres Drift? Mon det ikke
er lovlig naivt at fore al Sygeligheden tilbage
til en eneste Aarsag i Steden for til mange
forskjellige, blandt andet til hele den Kjzade
af Aarsager, som vi kan sammenfatte i den
ene Betegnelse: vor Tids opslidende Liv? Og
mon egentlig den almindelige Sundhedstilstand
blandt Kvinderne vilde blive bedre, hvis alle
de Kvinder, der nu lever kysk, stiftede lose
Forbindelser? Mon der ikke derved vilde
komme mere og verre Sygdom end nu? —
Ja, jeg haaber, at Legerne engang vil udtale
sig om denne Sag; idetmindste indtil da har
vi Lov til at staa vantro overfor Paastanden
om de ugifte Kvinders legemlige Forkrobling.
Saa skulde de hojere Stenders nugifte
Kvinder tillige vare »fordummede». Viser
virkelig Erfaringen dette? Staar de gifte
Kvinder virkelig saa meget hejere end de
ugifte i Intelligens? Ja, jeg venter paa Sva-
ret. —
Endvidere siger de Mend, der onsker
Kvinderne anderledes, at »den virkelige Ren-
hed ikke mindre end den blot tilsyneladende
kan kjebes for dyrt, naar den medforer tae-
rende Savn og al Goldhedens og de kvalte
Lengslers. Bornerthed»,
Er der nu saa mange »terende Savn»
og saa mange »kvalte Lengsler» hos de ugifte
Kvinder? Jeg kan ikke svare andet end: ja,
det tror jeg; men jeg tror tillige, at de i
Reglen er af en nogen anden Art, end Men-
dene rigtig ved. Der er ganske vist hos de
fleste Kvinder en sterk Trang til at elske
og blive elsket, en Lengsel efter det og et
Savn, naar det ikke sker. Men denne Trang
og Lengsel og Savn er, saa vidt jeg tror,
mere sjelelig end legemlig, — jeg mener
slet ikke, at der ikke ogsaa er en legemlig
Trang, men den er sikkert hos de fleste det
rent underordnede og hos mange noget gan-
ske ubevidst. Men hvad der er de fleste helt
bevidst, det er, at de gjerne vil eje et Men-
neske, som forstaar dem helt og som de for-
staar, og som gjer det lettere for dem at
leve Livet. Og drages de ved aandelig og
sjelelig Sympati til en Mand — for ikke at
bruge saa gammeldags et Ord som Kjerlig-
hed — saa oensker de ogsaa at tilhore ham,
og saa er det naturligt for dem at tilhore
ham baade med Sjal og Legeme. Men hvad
der ikke er naturligt for dem, det er at fil-
here snart én Mand og snart en anden, at
give Legemet hen nunden samtidig at give
noget mere. Jeg tror altsaa, at Kvindernes
»terende Savn» »kvalte Lengsler» vesentlig
er af sjelelig Art — den utilfredsstillede
X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
