Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 315
nere og pleje og verne om,
Modertrang er vel ogsaa nermest en sjelelig
Lidelse. Men til Bod for et sjeleligt Savn
at: byde os Tilfredsstillelsen af Kjonsdriften
i lese Forbindelser, det er at give Stene for
Brod. Og vi behover slet ikke at tage imod
disse Stene, for der er andet Bred til end
det ene, som man kalder Kjerlighed. Der
er Arbejde. Jo mere Kvinderne opdrages til
at arbejde for det daglige Bred og selv skabe
sig et Hjem, og jo mere de kommer til at
tage Del i det store Samfunds Liv, jo färre
og svagere vil vistnok Lengslerne og Savnene
blive, jo mere vil de blive begrenset til en
forholdsvis kort Tid i Kvindernes Liv, -— selv
om de ikke dor. — Og saa den .utilfreds-
stillede : Moderdrift, Kvindens Trang til at
Der er noget,
som Spinoxa kalder Folelsernes Omdannelse.
Skulde ikke en Kvindes Moderfolelse kunne
omdannes til almindelig Menneskekjerlighed?
Skulde: den ikke kunne finde Tilfredsstillelse
overfor andre Bern end dem, hun selv har
fodt? - Vi ser dog Exempler herpaa. Og mon
der ikke, saa lenge der er syge og ulykke-
lige og fattige til, skulde väere Brug for de
Folelser, som Moderkaldet serlig har udviklet
hös Kvinden?
De maa ikke misforstaa mig, jeg under-
kjender ikke Kjarlighedens Betydning; — jeg
tror, at et livsvarigt Kjerlighedsforhold, et
Egteskab, er det lykkeligste og det sundeste,
sjelelig og legemlig, baade for Mzend og
Kvinder. Men jeg tror, der er andre Leve-
former, som er: lykkelige og sunde, end netop
denne ene.
Jeg ved godt, at der er adskillige Kvin-
der i vore Dage, paa hvem det, jeg her har
sagt, ikke passer, Kvinder hos hvem Driften
er sterk og hensynslos som hos Meaendene,
og for hvem den gjeldende’ Samfundsmoral
er utaalelig. Jeg tenker ikke herved paa de
stakkels Kvinder, som vi er vant til med et
haardt Navn at kalde »faldne» — jeg taler
her, som i hele: min Fremstilling kun om
den saakaldte »Kulturkvinde», Mellemklassens
eller, om man vil, »de heje Stenders» Kvin-
der. » Vi har nylig set en saadan Kvinde
skildret i den lille svenske Fortelling »Pyrr-
hussejres, og Silvia Bennet taler ogsaa om
Kvinder, der gaar til Grunde af utilfredsstillet
Drift. Men dette staar for os andre endnu
som: Undtagelsen, som det sorgelig abnorme,
noget, vi nok kan have Forstaaelse af og
Medlidenhed med, men som vi ikke kan ind-
rette Livet efter.
Hvis Forholdene nu er saadan, som jeg
har segt at fremstille dem, hvis Sanseligheden
kun er til Stede som et underordnet Moment
i Kvindernes mnuvcerende Natur — og det
er vi alle enige om — og hvis hverken aan-
delig og legemlig Forkrobling eller under-
gravende sanselige Lengsler og Savn peger
hen paa, at ubundent Kjonsliv er Kvindernes
egentlige Natur, er der saa nogen Grund til
for Kvindernes egen Skyld at fremkalde en
Forandring i denne Tingenes Tilstand? Vilde
en saadan Forandring gjore Summen af Glade
storre og Summen af Smerte mindre blandt
Kvinderne? Jeg tror det ikke.
Er Mendene,; som tilfredsstiller deres
Drift, er de saa lykkelige? Les Schopen-
hauer, der priser sig lykkelig i sin Alderdom
over endelig at vere bleven fri for Kjons-
driften, som han kalder en Art Vanvid; les
Strindberg, der vrider sig i Fortvivlelse over
Mandens sanselige Afhengighed af Kvinden,
les hans lille Fortzelling» Mot betalning», —
og les Arne Garborg; er det Lykke at
veemmes saadan ved sig selv, som hans Mzrend
gjor? — Nej, det er det ganske vist ikke;
baade Strindberg og Schopenhauer og Arne
Garborg fortelier hver paa sin Vis om det
Slaveliv, som den ustyrlige Kjonsdrift forer
til. Lykkedes Revolutioneringen af Kvinder-
nes Sedelighedsbevidsthed, vilde Kvinderne
sikkert i denne sterke Drift fåa en Lidelse
mere, ikke en mindre — det forteller M&en-
dene os selv. Men denne Lidelse vilde vist
endda veere ringe imod al den anden Smerte,
der vilde folge med. En saadan Forandring
som den omtalte kunde jo ikke foregaa med
et Slag, men lidt efter lidt; der vilde rime-
ligvis gaa Aarhundreder, inden den trengte
igjennem, Og mon ikke Kvinderne i disse
Aarhundreder vilde komme til at lide Kvaler,
som de aldrig för havde kjendt? Mon ikke
den Modbydelighed og Selvforagt, de vilde
fole ved at tilhere snart en og snart en an-
den, de Misgreb, de vilde begaa, idet de kom
til at knytte sig ner til en eller anden af
de Mend, de efterhanden tilhorte, og for
hvem de kun var et Redskab, og den Sorg,
der vilde mode dem i deres Forhold til Ber-
nene, som de enten blev ene om at ernaere
og opdrage eller maatte afgive til Staten trods
deres meget omtalte Moderkjerlighed, mon
ikke alt dette vilde gjore Verden til et Hel-
vede for dem? — Og da Kvindernei Storste-
delen af den civiliserede Verden er i Flertal,
maa Sporgsmaalet om, hvorvidt Summen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
