Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Ofret.
— »Hun var sortkledt, höj og slank or
saa havde hun Slör paa.»
—– Meget oplysende. Tak, Du kan gaa.
Hvem i Alverder kan det vere tenkte
jeg, da jeg var bleven alene. Höj, mörk og
slank! — Martine, Baggers Skjönne? Det var
jo net — aa Vrövl, hun vogter sig nok; —
Louise? Nej, hvad skulde ha fört hende
hertil Byen. Jeg gad ikke gjette längere
og da nu Roen engang var bleven styrret,
saa satte jeg mig til at skrive Breve.
Den fölgende Dag efter endt Maneuvre
meldte min Oppasser at Damen atter havde
veret og sögt mig og tilföjede han, :|: hun
lader til at vere lokaliseret, thi Nöglen som
jeg havde lagt under Maatten havde hun
fundet og selv aabnet Dören og saa havde
Hun efterladt sig en Pakke med Herr Löjt-
nantens Adresse. :l:
Jeg skyndte mig ind paa mit Verelse
og fandt Pakken. Jo ganske rigtigt, der stod
Til Lieutenant H. Krog. Jeg aabnede den
nysgjerrigt, men vilde neppe tro mine Öjne.
Kjerlighedsbreve! Men, det var jo ikke min
Stil. Jeg tog et Par Breve ud af Pakken og
leste:
Kjöbenhavn den 17 Septb 1885.
Min egen elskede Pige!
ee O, Du kom,
Du smilte, Du bragte mit Hjerte til Liv! I
Sandhed Lykken er ikke Guld, ikke Storhed!
den er at blive elsket af og at elske en Kvin-
de som Du. I morgon?
Din
Hansemand.
Den 2 Oktober 1885.
Elskede Charlotte!
Jeg kommer i Alten. Din egen
H. K.
Kjöbenh. den 1 Marts 1886.
— — — - — Du skal ikke fortvivle.
Alt blir nok godt, jeg lover at tale med din
Fa’r.
I Hast
Din
; Hans.
Jeg kunde ikke bekvemme mig til at
lese mere og undrede over hvad jeg skulde
med de: Breve. H. K., Hans K. — hvem
var det? Jeg gik ud, slentrede paa Maa og
Faa, mödte en Kammerat i hvis Selskab jeg
fordrev Aftenen. Jeg kom sent hjem, plage-
des af urolige Drömme og vaagnede den
neste Morgen med en heftig Hovedpine.
Ikke destomindre var jeg med til Övelse, efter
hvilken jeg opsögte Bagger, som ej var hjem-
me og derfor först fik fat i henimod sextiden.
— Mindes Du, hvem som beboede mit
Veerelse sidst för mig? spurgte jeg.
— Joro — lad mig se, vendt lidt, var
det ikke Krag, ham Du ved som fik sin
Afsked.
Et Lys gik op for mig, jeg maatte i
Hastigheden have lest o for a og skyndte
mig over paa mit Vierelse for at se om det
forholdt sig saa. Men hvad ser jeg! Henne
ved Vindnet sad en sortkledt Kvinde og
stirrede op mod Himlen hvor Stjernerne svagt
begyndte at tindre.
Ah, tenkte jeg, der er hun. Hun har
fundet Dören ulaast og gaaet ind. Men hvad
skulde jeg sige til hende? Jeg römmede
mig — Hm — — — hm! hun rörte sig ikke.
Jeg gik nermere.
— De er maaske den Dame, som har
sögt mig og hvem jeg har sEren at se her?
Intet svar; utaalmodig fortsatte jeg.
-= Jeg maa &erlig tait tilstaa at jeg fin-
der Deres Optreden meget paafaldende, men
formoder Deres Nerverelse her beror paa
en Fejltagelse. Her er Deres Breve.
Hun vendte sig om imod mig, og jeg
blev helt beklemt ved hendes aandsfravrerende
Blik. Ög hun sagde:
— Husker Du, naar jeg om Aftenen
sad hos Dig og Du talte til mig om Stjer-
nerne, deres Gang, og Du viste mig dem:
Sirius — Mars — Jupiter — Saturn og
Karlsvognen, men nej, Du er ond, Du er styg,
Du elsker mig ikke!
Og i det samme ilede hun hen og greb
min Sabel, som stod i en Krog; Situationen
var mig klar, hvor vilde en slig Sag i
en Vanvittigs Haand ikke vere skjebne-
svanger.
Förend hun fik draget Klingen greb jeg
hende om Heienderne, talte saa mildt til hende
og förte hende tilbage til Vinduet. Og atter
begyndte hun at stirre op paa Himlen,
Dernest aabnede jeg Dören, fik Öje paa
en Soldat og befalede denne at löbe over til
Löjtnanterne Bagger og Thomsen og bede
dem komme op til mig strax.
De kom, jeg fortalte det passerede og
Bagger som aldrig lagde Baand paa sine
Fölelser, 10 höjt da Karlsvognen blev neynt,
nikkede til den Ulykkelige og sagde:
— Ja lille Fröken, kom De med mig
over paa mit Verelse, saa skal De se en
Karlsvogn!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
