Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
» Faderens. — Åklenskapsfrågan.
Daätteren og senere sig selv, lykkes det hans,
gamle Amme at faa ham lokket i Spende-
tröjen, og lidt efter staar den grusomme
Frue sejerrig’ ved sin ulykkelige Husbonds
Dödsleje. 3
Her spörger Laura saa underligt naivt:
»Tror Du, jeg er Din Fjende, Adolf?»
Dette Spörgsmaal aabner endnu en
Gang Slusen for alt det opdemmede Kvin-
dehad, Ritmesteren har sammensparet og
opelsket i sit trösteslöse, forspildte Liv. »Ja
jeg tror, I alle ere mine Fjender», siger han.
»Min Moder som ikke vilde have mig til
Verden, fordi hun skulde föde mig med
Smerte, hun var min Fjende, for hun be-
rövede mit förste Livsfrö dets Neering og
gjorde mig til en halv Kröbling. Min Sö-
ster var min Fjende, da hun larte mig, at
jeg skulde vere hende underdanig. Den
förste Kvinde, jez omfavnede, var min Fjende,
da hun gav mig ti Aars Sygdom til Lön
for den Keerlighed, jeg gav hende: Min-
Datter blev min Fjende, da hun skulde
veelge i mellem sin Moder og mig. Og Du,
min Hustru, Du var min Dödsfjende, thi
Du slap mig ikke, för jeg blev liggende
uden Liv.»
Den Harme og Fölelse af Forurettelse
som Strindbergs tidligere Böger og Artikler
har vakt hos os Kvinder, finder ingen ny
Neering i »Faderen». Ritmestereus tragiske
Skeebne og (Endeligt) kan kun vekke den bli-
deste og sterkeste Fölelse, Kvinden ejer,
nemlig Medlidenhed. Alle de bitre Udfald
Forfatten her gör mod Kvinden, vilde jo
veere fuldstendig retferdige, dersom: Skil-
dringen af dette Kvindegalleri, Ritmesteren
i sin Dödsstund skildrer, blot tilnztermelse-
vis angik Virkelighedsmennesker, men det
gör den ikke.
Der er saaledes f. Eks. noget aldeles
abnormt ved Lauras Had fil sin Mand.
Forfatteren har i sin blinde Vrede reni
glemt at anskueliggöre hende lidt for sit
Publikum. Hvorfor faar man ikke lidt dy-
bere Indblik i dette AEgtepars Forhistorie?
Der maatte man sikkert kunde finde en
eller anden naturlig Beveggrund til Lauras
planmeessige Grusomhed. Dette havde lettet
Forstaaelsen betydelig. Et Sted siger Rit-
mesteren rigtignok, at Laura ikke vil, at
han skal vinde Ere og Berömmelse, fordi
det vil trykke liendes egen Ubetydelighed,
men denne Bemeerkning lyder saa underlig
upsykologisk, thi hvor findes vel den Kvinde,
ond eller god, dum eller klog, der er uföl-
som over for det Navns Berömthed, hun
barer. Her har Forfatteren ikke teenkt paa,
at Kvinden netop paa detta Omraade er
langt mere forfeengelig end magtsyg.
Til sidst legger Forfatteren ogsaa selv
til Dels Lauras Skyld over paa en grusom
ubarmhjeertig Skaebne, der hersked over begge
Kön: »Stridens Gud vilde det saaledes,
ikke Du, ikke jeg,» siger Ritmesteren til
Laura. Og Stridens Gud har her underlig
nok strakt sin beskyttente Haand ud over
den lumske, svage Kvinde, medens den
edle sterke Mand vrider sig afmeegtig i
Kampen.
Stridens Gud er dog forhaabentlig en
Gud af Ler, en Mand der ingen Fremtid
har for sig; thi Kampen mellem Mand og
Kvinde er altfor dyr og upraktisk til, at den
kan vinde mange Tilhengere. Kun trofast
Samarbejde kan före saa vel Mand som
Kvinde lykkelig gennem Breendingen ind
mod den nye Tid.
Massi Brulm.
NPR
Åktenskapsfrågan.
Några diskussionsbidrag
af
Robinson.
XI:
| ningar af de föregående, kanske
SA alltför korta uppsatserna, torde här
böra bifogas ett post seriptum.
Det kommer att bestå af idel truis-
mer, men allt för ofta bortglömda truismer. ih
Jag tror icke blott redlighet utan äfven t
klokhet bjuda oss att ihågkomma följande, |
hvarje gång vi påtaga den sociala vapen-
rustningen: Få
Mensklighetens utvecklingsarbete för- 4
siggår under mycket hårda vilkor. Det j
låter sig endast stycke efter stycka fram- |
flytta — under mycken strid — deribland
äfven strid mellan bundtsförvandter. Men
åtminstone . sist nämda strid är icke till
innehållet och bör då ej heller rimligtvis
få till formen länge vara en skadeglad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
