Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Stemmeret for Kvinder.
embedsexamen, uden at have ret til at blive
embedsmend, kan der egentlig vere nogen
mening i det? Kvinder fik ikke adgang til
universitetet, för der stod en kvinde ferdig
til at tage studentexamen og forlangte ret til
det; overfor et sådant praktisk krav fra selve
livet, måtte alle-fordomme og betenkeligheder
give sig. Da så kvinder havde taget student-
examen og forlangte ret til at begynde på et
embedsstudium med udsigt til at kunne tage
examen, så måtte man give dem retten. Når
nu kvinder har taget sin examen og i kraft
af denne forlanger ret til at blive lerer ved
en offentlig skole, distriktslaege, få et embede
i et regerings-departement, hvad så? Ja, jeg
ved, der er mange, som tenker: nej, det
skridt tager vi aldrig — men så var der også
mange, som tenkte om retten til embeds:-
examen, da man gav kvinderne adgang til
universitetet. Skridtet må tages, livet förer
det tidligere eller senere med sig. Men da
må man enten anerkaende disse kvinder som
stemmeberettigede, for di de er embedsmend,
eller også må man negte dem stemmeret,
uagtet de er embedsmend. TI förste tilfelde
har man anerkendt den kvindelige stemme-
ret, i principet anerkendt, at det er ikke kön-
net, der skal vere det afgörende for at få
de fulde rettigheder i staten, og er först
principet anerkendt, går det övrige af sig
selv. I andet tilfelde derimod kommer man
ind på den store besynderlighed, som der
nu er i vort offentlige liv, at man på alle
kanter åbner kvinderne adgang til oplysning
og stillinger i lighed med mendene, bryder
altså over hele linjen på den gamle tanke-
gang om »kvindens virken i det skjulte», slår
stötlerne, den ene efter den anden bort un-
der sin egen betragtning af det gavnlige og
naturnödvendige i den nedarvede stilling,
kvinderne har i samfundet — og så tror
man det muligt overfor kravet på kvinder-
nes fulde ret i samfundet at kunne dukke
sig med afblegede, pjaltede rester af argu-
menter, der oprindelig er fört frem mod hele
kvindesagen, alle kvindelige rettigheder, de
iberegnede der forlengst er afgjorte kaends-
geerninger, som ingen längere ytrer en sla-
velse imod.
Nej, skridtet må tages, på den ene eller
den anden kant, vil misforholdet blive for
stort, enten det misforhold, at kvinder med
embedsexamen med förste karakter og med
anerkendt duelighed som lage, jurist eller filo-
log ikke kan få det embede, som en måske un- |
derlegen mand med dårligere karakter er selv-
skreven til, eller det misforhold, at adjunkt
Wilhelm Petersen, 29 år gammel, kan gå ud
på valgdagen och stemme på stortingsmand,
men adjunkt Wilhelmine Petersen, 43 år gam-
mel, hav ingen ret til det samme.
Havde man villet hindre dette misfor-
hold og det deraf fölgende krav for at opstå,
så måtte man have gjort som tden velserveer-
dige prestemand, der allene bland alle stor
lingels 114 mend stemte mod, at kvindelige
studenter skulde have adgang til at tage
embedsexamen. Dog, heller ikke det havde
nyttet, man måtte have stanset udviklingen
på et tidligere trin, man målle have niegtet
kvinder al adgang til universitetet. Skönt —
det havde også veret for sent, man mätte
i det hele have forbudt dem al höjere un-
dervisning, alle selvstendige stillinger und-
tagen den gamle heevdede, som guvernante
i en familje at lere Familjens dötre tysk,
fransk, engelsk og pianospil, för at disse
dötre senere kunde lere kvindelige individer
af den nieste slegt lysk, fransk, engelsk og
pianospil, og så videre i al uendelighed. Men
har man en gang begyndt at fragå de gode,
gamle principer om den sande kvindelighed,
så får man tage fölgerne. Verden er ikke
anderledes.
»Stemmeberettigede er de norske bor-
gere, som — — =-— på landet ejer matriku-
leret jord», heder det så videre i vor grund-
lov. Men rundt omkring i vort land sidder
der en memngde ugifte kvinder, fornemmelig
enker, som ejer sin gård, men som formo-
dentlig ikke er »norske borgere», for stemme-
berettigede er de ikke. At de ikke en gang
har kommunal-stemmeret, så de må betale
alle sine skatter til kommunen uden at få
veere med at bevilge dem og uden at få vare
med at udligne dem, men er aldeles. over-
ladte til mendenes vilkårlighed, uagtet de
mangesteds hörer med til de störste skatteydere,
er et misforhold så skrigende, at man nu
endelig for alvor er begyndt at tenke på
deres kommunale stemmeret. Men at en
sådan tanke i det hele er kommet op, det
skyldes visserlig for en stor del det krav på
kvinders politiske stemmeret, der har rejst
sig. Det er så bekvemt, så beroligende for
en engstet samvittighed at kunne sige: nej,
en så radikal og fremfor alt så ukvindelig
forholdsregel som at lade de bly, i stille
huslighed opdragne, med det virkelige livs
barske vilkår ubekendtle gårdmands-enker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
