Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 27
möde frem til stortingsvalg, det går vi aldrig
med på; men derimod er der noget i dette,
at de bör have kommunal-stemmeret; ja,
»kvinden>. — den slags folk taler altid om
»kvinden»> i enkelttal — er endog udmeer-
ket skikket for skole- og fattigvesen, hendes
af naturen blöde hjerte og barnlige sind
gör hende velskikket dertil, og desuden er
det så kedeligt og brydsomt at vere fattig-
tilsynsmand, så det har vi intet imod at
kvinderne får del i.
Nu vel, lad det komme, det er bare
godt. Men også her vil de slemme konse-
kvenser; livets egen logik, snart vere på
ferde, og ikke bare de ugifte kvinder med
jord, men også böndernes hustrur vil snart
lere at spörge, hvad mening der kan vere
i at udelukke dem fra statsborgerlig stemme-
ret, når man har fundet det både retferdigt
og nyttigt at give dem kommunal; Man får
huske på, at der blandt bönderne nu findes
en meengde unge kvinder, som, veesentlig
gennem folkehöjskolerne, har lert at tenke,
som er optagne af og ivrig med i sit lands
offentlige interesser, og som kaender fru Col-
lett, fru Edgren, Björnson, Ibsen og Kiel-
land på sine fingre. De blir gifte, oftest
med mend af samme livssyn og med samme
interesser, de optager en ny slest, der fra
ungdommen af indsuger nutidens frigörende
tanker, og så tror man disse mödre og
disse dötre vil finde det i sin orden, at de
intet skal have at sige i statens forhold, at
de skal nöje sig med et andethåndsforhold,
der mangen gang, i alfald for de ugiftes ved-
kommende, ikke en gang er noget slags
forhold? På landet, blandt bönderne er
hustruen oftest en ligeså vigtig person som
manden, intet vigtigt göres uden efter sam-
råd mellem dem begge, deres gerning er
delt, men den knytter sig i lige höj grad
til gården — hans til ager og eng, hendes
til fjös og melkestel, de er i langt höjere
grad end de fleste andre strenders zegte folk,
foruden 2egte folk også et kompagniskab om
en felles forretning, et firma. Man tenke
sig nu den ene al disse kompagnoner, hu-
struen, have afrystet århundredens slöhed
og interesselöshed og stå der med kravet på
at få vere med i al afgöre sit fedrelands
offentlige sager, og man skal indrömme, at
her er betingelser tilstede for, at dette krav
vil Flive forstået og imödekommet. For
min del setter jeg derfor også mit bedste
håb om en vordende reform i denne retning
til en voksende frisindet oplysning blandt
böndernes unge miend og kvinder.
Så heder det videre i vor grundlov:
»Stemmeberettigede er de norske borgere,
som — — — er köbstadborgere eller i köb-
stad ejer gård eller grund, hvis verdi i det
mindste er 600 kronor. Kan man nu tenke
sig noget så meningslöst, som at det eneste,
der gör forskel i denne kategori, er könnet?
Når en mand handlar med garn og töjer,
da er han stemmeberettiget, fordi han hand-
ler med garn og töjer, men når en kvinde
handlar med garn og töjer, da er hun ikke
stemmeberettiget. Når en mand har udsalg
af skotöj, som han forarbejder på en syma-
skine, da har han stemmeret, men når en
kvinde har udsalg af strömper, som hun for-
arbejder på en strikkemaskineg, da har hun
ikke stemmeret. Gives det virkelig mere for-
stand på statssager at sy sko end at strikke
strömper? Veg i veg bor der to kolonial-
vare-handlere, hr Olsen og fröken Hansen.
De selger begge sukker og kaffe, og hr Olsen
har stemmeret, fröken Hansen har det ikke.
Hvad er den psykologiske eller fysiologiske
årsag til, at salget af sukker og kaffe gör hr
Olsen skikket til hvert tredje år at möde op
ved valgurnen og afgive sin allerhöjeste for-
mening om konservatisme eller liberalisme,
frihandel eller protektionisme, medens fröken
Hansens sukker- og kaffesalg ikke över den
fjerneste indflydelse på hende i denne samme
retning? Er det virkelig könnet, det her kom-
mer an på? Det skulde vel ikke tilfeldigvis
vere gammel, indgroet fordom det hele? Eller
hr Olsen er en gammel wngkarl, der lever af
at: borlleje sin gård, fröken Hansen er en
gammel jomfru, der gör det samme, Sig
mig, 0, sig mig: hvorfor har gamle Olsen
stemmeret, men ikke gamle fröken Hansen?
Er det, for at hun ikke skal miste sin kvin:
delighed ?
Alle de ovenfor nevnte grundlovsbe-
stemmelser hörer til de eldste, oprindelige
regler for stemmeretten her tillands. Netop
fordi de knytter stemmeretten til en indvor-
tes stilling, som embedsmend, gårdbruger,
handlende, håndverker 0. s. Vv, er de op:
lysende. De viser, man tänkte sig, at denne
selyvhjulpne stilling gav sikkerhed for, at ret-
ten til at stemme ikke vilde misbruges, og
at der, hvor den fornödne politiske indsigt
og interesse manglede — og hvor gjorde
den ikke det i 1814? — der vilde nok selve
rvetten til al vere med, selve anledningen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
