Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Stemmeret for Kvinder,
at kunne stemme, dersom man blot vilde,
efterhånden have de stemmeberettiges forstå-
else og öge deres interesse for at vare med,
Og rigtigheden af dette har jo erfaringen for
kenge siden godtgjort. De, der i 1814 var
alt andet end modne samfundsklasser, de er
for lenge siden blevet det.
Men denne samme: erfaring skulde man
også göre sig tilgode overfor kvindernes
stemmeret. Mange er jo nemlig: de, der
ikke i og for sig har noget imod denne sag,
men som mener, kvinderne er ikke modne,
man får vente, til de blir det og derfor selv
i större antal end nu kröever stemmeret.
Tenk, om man havde sagt dette i 1814; da
skulde man have fået se et dejligt syn; man
havde vel så omtrent ikke fået andre stem-
mereberettigede end embedsmeend og grosse-
rere. Mener man virkelig, at kvindernes
stemmeret er retferdig, og at den vil tilföre
sanfundet viesentlige fordele, da må man
også se til at forstå, at selve den ting at
have retten er den eneste, eller i alfald den
vigtigste, opdragende og modnende magt.
Fik kvinderne i dette öjeblik stemmeret, vilde
det visselig vare adskillig lang tid, inden
meengden af dem benyltede sig af sin ret,
aldeies på samme måde, som det i vor
frie: forfatnings förste dage gik med mendene;
men efterhånden vilde forholdet her som der rette
på sig. Det geelder her om nogensteds el-
lers, at man må gå i vandet, för man kan
lere at svömme.
Når da stemmeretten altså efter den sid-
ste grundlovsforandring er blevet knyttet til
en bestemt censur, så er jo meningen der-
med, at vedkommende meend betragtes som
selvhjulpne og-i fölge sin stillmg må ansees
for at have så megen oplysning, at stemme-
retten uden fare kan betroes dem, og tillige,
at de af dem, som endnu ikke er »modne»,
med tiden må blive det, netop fordi rettig-
heden bringer dem ind i denne modenhed,
Men var tankegangen med hin stemmerets-
udvidelse denne, da forstår jeg ikke an-
det, end at nelop den samme tankegang
også må göres geldende overfor kvinder i
selvstendig stilling, med samme indtegt og
med samme skattebyrde som de meend, der
ved grundlovsförandringen fik stemmeret; disse
kvinder opfylder jo netop de samme fordrin-
ger, man dengang stillede til de nye stem-
meberettigede. Hvorfor har f. eks. telegra-
fisten stemmeret og ikke telegrafistinden? De
har samme uddannelse og samme åndelige
modenhed, de udförer den selysamme: geer-
hing. De får — eller borde ialfald få —
samme lön, staten og kommunen er i skatte-
vejen ikke det mindste mere galant mod
hende end mod ham. Man hörer ofte an-
förl som modargument, at han har verne-
pligt og ikke hun. Nu, for ikke at tale om,
at en pukkelrygget eller halt eller neersynet
telegrafist aldeles ikke mister sin stemmeret,
fordi han er kasseret som soldat, så kan
man jo for al opheve denne ulighed indföre
en verneskat, der skal betales foruden af de
kasserede mand også al kvinder indtil en
vis alder; jeg er vis på, de kvinder som
önsker stemmeret; gik med glede ind på en så-
dan ordning. Jeg brugte ovenforudtrykket » kvin-
der: selvstrendig stilling», mere fordiudtrykketer
gengse, end fordi jeg på nogen måde bifal-
der det. Ti udtrykket indeslutter jo i sig
den stiltiende forudsetomg; at gifte kvinder
er uselvstendige, og ganske vist, efter mange
landes lovgivning, ikke mindre vort lands, er
forholdet i virkeligheden et sådant. Men dels
har jo samfundene afskaffet denne gammel-
dags elendighed, dels står de, således som
vort samfund, i begreb med at göre det, og
har först de nye love virket. Ustrekkelig
lang tid, trenger vel den forståelse igennem,
at dersom man ikke med rette kan tale også
om pgifte. kvinder som »kvinder i selvsteendig
stilling>, da er denne tilstand umoralisk og
nedverdigende, Men forstår man först dette,
da vil man hellerikke falde på at udelukke gifte
kvinder fra stemmeret mere, end man ude-
lukker gifte mind. Og man vil sagtens da
også smile ad den patriarkaliske bekymring, hvor-
med man nu udmaler de oplöste, sönder-
reyne forhold, der vil intrede udenfor mete-
skaber, hvor mand og hustru er af forskellig
politisk anskuelse og på valgdagen stemmer
på hver sit politiske parti. For det förste
ligger det i sagens natur, at et sådant for-
hold kän sjelden vil indtreeffe. Dertil lever
to sestefeller allfor meget under de samme
påvirkninger og äåndelige livsvilkår och ar-
bejder sig under sit stadige samliv altfor
meget sammen. Dernest skenker man jo
ikke denne ting en tanke, når man ellers
skaffer et lands indbyggere frigörende reltig-
heder. Hvem har f. eks. hört nogen sådan
indvending blive gjort geldende mod reli-
gionsfrihed, eller hvem har villet negte de
gifte kvinder at have religion, fordi en sådan
rettighed under religiös frihed kunde före til
splid og oplösning inden egteskabet? Og dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
