Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 29
ligger en sådan frygt mindst lige så ner her
som inden det politiske.
Men forelöbig, indtil man har leert
at agte ethvert menneskes ret som men-
neske och har holdt op med at vere
bekymret på samfundets vegne for det,
der ikke vedkommer samfundet det mind-
ste, men som de enkelte bedst klarer
selv, vil vel kampen for kvindelig stemmeret
vesentlig komme til at inskrenke sig til
»kvinder 1 selvstendig stilling», og der ven-
der jeg så tilbage til min telegrafistinde og
spörger, hvorledes man dog kan forsvare at
n>e hende og de mange, mange tusend
andre mugifte, selvhjulpne kvinder stemmeret,
når man proklamerer det som grundlag for
stemmeretten, at dens indehavere skal vere
selvhjulpne. Man glemmer ju også her de
allersimpleste konsekvenser af, at man har
åbnet alle disse erhvervskilder for kvinderne.
Man udruster dem også her med alle midler,
alle betingelser, og så indbilder man sig, at
man kaster stenen op i luften, uden at den
falder ned igen.
Ja vel, men med alt dette er jo ikke
spörgsmålet om kvindernes stemmeret ud-
tömt, ti ved siden af stemmeretten står valg-
barheden, og det er-jo dog en ganske ander-
ledes alvorlig sag. Ti aldrig så snart har
kvinderne fået stemmeret, för de naturligtvis
allesammen vil på stortinget, og så har man
det syn hele landet rundt, at den arme mand
sidder hjemme og vugger de arme småbörn,
medens konen er inde i hovedstaden og gi-
ver landet love; Hele samfundet er i oplös-
ning, alting er stillet på hovedet, mendene
er blevet kvinder og kvinderne meend.
Ja, lad os nu se lidt sindig på sagen.
Vort storting består af 114 medlemmer. Lad
os uu tenke os, at kvinderne var valgbare.
Vi får da vel gå ud fra, at ialfald halvdelen
af de valgte vil blive mend; ingen vil vel
beskylde mig for overdrivelse når jag siger
det. Dette udgör altså 57 kvinder. Af disse
må man vel antage, at mindst halvdelen blir
ugifte kvinder. Enhyer kan forstå, at de
ugifte vil föle mest interesse for denne sag
og naturligst stille sig frem til valg. Der
blir 28 gifte kvinder igen. Nu velges der jo
meget sjelden til nationalforsamlingen ganske
unge. folk; ialfald tör man vel gå ud fra, at
mindst halvdelen af de 28 vil vere så pas
til års, at de ikke har småbörn. Det höje-
ste antal kvinder, man derfor med nogensom
helst grad af rimelighed kunde tenke sig
vilde löbe fra sine skrigende små md på
stortinget, var 14. Og herre gud, for disse
fjorten unaturlige mödres skyld faldt da ikke
samfundet överende. Jeg er bange för, vi
selv nu, uden kvindelig stemmeret, har flere
end 14 dårlige mödre iblandt os. Og det
må jeg tilstå, som min mening, at vil först
mödre löbe fra sine börn, er det bedre, de
löber’ til stortinget end til det, de nu for ti-
den mangen gang löber til.
Ellers er der vist imgensomhelst grund
til at vere bange for de 14 heller. Mon
man ikke, da man gav mendene stemmeret,
med samme ret kunde have sagt, at dette
var en farlig sag, fordi mendene da vilde
löbe fra sin borgerlige geerning, lade sin fa-
milje skötte sig selv og koldblodig se på
hele samfundet rystes i sine grundvolde, fordi
ingen vilde arbejde, men alle vilde på stor-
tinget? Jeg indser ikke, der er nögen v&-
sens. forskel mellem en sådan dum invend-
ning mod meendenes stemmeret og den, der
stadig föres i marken mod kvindernes valg-
barhed. Denne sidste indvendning er også
dum, horribel dum. Og det så meget mere,
som det bånd, der binder en moder til hen-
des börn, selvfölgelig er meget sterkere end
det, der binder en mand til hans forretning.
Jeg taenker, man rolig kan overlade til hus-
truerne og mödrene selv at klare den ting
med hjemmet og börnene.
Så lad da os, som anser kvindesagen
for en af de vigtigste hjelpemidler til sam-
fundets fremgang i retferdighed og sedelig-
hed, sette kvindernes stemmeret op som
nummer én på vort program. Det er ved
stemmeretten, at det kvindelige först helt ud
kan blive en magt i samfundet lige med det
mandlige og give vore love og institutioner,
seder og livsopfatning det fulde preg af men-
neskelighed, som er, hvad udviklingen stree-
ber hen ti. Vv. Ullmann.
Literatur.
Pastor Hallin, roman af Gustaf af
Geijerstam.
Pastor Hallin! — altså en prest, åter
en ny länk i kedjan! Presten har gifvit gäst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
