Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Literatur.
Urolig over at kassemanglen sluttelig
skal opdages, gör han en rejse til slägt og
venner for om mulig skaffe hjälp, men for-
gäves. Efter hjemkomsten bliver han syg
og dör i vildelse. Kassemanglen däkkes af
hustruens rige slägtninge.
Som kontrast er broderen Karl, der fra
barn af selv har måttet kämpe sig frem. Han
er artist, en prägtig sund natur og kraftig
karakter, men et brushoved, der ikke er bange
for at synge ud sin mening, rakke ned på
sine formänd, hvilket medförer at han ofte
er uden plads, men ikke destomindre lige
ufortröden.
Er det småt med skillingen, nå, så gi-
ver han sig til at stryge både, og stakitter
— blot ikke drive og väre doven.
Ved tiden för broderens död er han en
velhavende dekorationsmaler, og det er han,
hvem hr Nordensvan lader sige sin grund-
tanke i fortällingen, da han taler om brode-
ren: »men hvad som är uppenbart är, alt det
inte är folk af hans kaliber, som verlden har
bruk för. Han skulle ha lärt sig att arbeta,
det är hvad som fattades honom, Ty hvad
vi behöfva, är just medvetandet om, att vi
ha kraft, att vi ha den inom os sjelfva». —
— — »men man vill hafva frid och ro, be-
vars, och så glider man in i de färdiga åsig-
terna, så ger man sig — några tum i sender
-— man vet, att det är döden, men man gör
det ändå — af feghet, af slafsinne».
»Sten», i den anden fortälling er en ung,
frisindet mand med moderna anskuelser, han
hader den gamle slendrian, afslår faderens
tilbud om underhold, til han har taget sin
akademiske examen, for att kunne indträde
i statens tjeneste, og det kommer til et brud
mellem dem, Så helliger han sig ganske til
det literaive, for hvilket han har lyst og ävne.
På en lille udflugt gör han bekendtskab
med »Aimée:- Broms» — får andet at tänke
på, forlover og gifter sig med Aimée.
Efter en bryllupsrejse komme de til
Stockholm, hvor han har fået ansättelse ved
en avis.
Nu skal hverdagslivet begynde, men man
skal ikke lade sig optage af det alene, et
sandt ägteskab skal grundlägges, thi mellem
dem findes jo virkelig kärlighed. Men hvor-
dan det end er, de ere alt for ulige i ud-
vikling, og alt som tiden går, fjernes de fra
hinanden. Hertil bidrager i en väsentlig
grad hans kändelige ligegyldighed for hendes
familie! og omgangskreds, med dens egennyt-
tige konservative präg. Medens han som en
fölge af sit äbne väsen, sine radikale ansku-
elser og uforskräkkede forsög på at offentlig-
göre disse, stöder snart en, snart en anden
for hovedet, og derfor også til slut mister
sin plads ved avisen, lever hustruen sit liv
i overensstemmelse med sin slägts traditioner,
d. v. s. spidsborgerligt. Ar er gået efter är,
»medan han slet ut sig i tvifvel och oro, för-
slöades i det tomma slappande sällskapslifvet,
gräfde ner sig i sina små förhållanden, gled
utför det sluttande planet, på den gemensamma
banan för alla som ej gå framåt». Og når
han tänker på fremtiden, er det nden håb,
Han skal sluttelig blive ligegyldig, miste ag-
telsen for: sig selv og så . . . .> Nej! han
tör ikke fölge tanken helt ud, han er nöd
til at se, at ikke gå under i dette dagligdags
banale,
Forlade disse forhold, komme ud, komme
bort, blive sund og levedygtig igen, for at
nå et mål; det er det han skal. Det er hans
pligt at träkke lässet op og begynde forfra.
Så skilles de, han og hustruen som venner,
Han rejser mudenlands. Aimée bliver
hjemme på landet hos sin moder.
Denne skilsmisse bliver hende til stor
nytte. Hun kommer til eftertanke, og vin-
der forståelse af, at livet giver andre pligter
en det, at udelukkende leve for sit og sine.
Aimée opretter en skole på landet for folkets
börn. Hermed har hm rystet slägtens tradi-
tioner af sig — det spidsborgerlige, og når
Sten er parat til at vende tilbage, hentyder
han i et brev muligheden af, at han og
Aimée skulde kunne begynde igen og göre
ägteskabet til et virkeligt samliv, til et sam-
arbejde mellem tvende frie själe:
Et ganske fint point er, at forfatteren
lader skinne frem, at det er det undertryk-
kede i moderens karakter, det bos hende, som
ej har fået luft, hvilket hos ham, sönnen, er
blevet til et medfödt had mod al tvang.
a 5
Hr Nordensvan bekräfter med sine for-
tällinger den sörgelige hävdvundne kändsger-
ning: gör du det, får du prygl, og gör du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
