Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
133
i sine to sidste Arbejder »Kcerlighed» og
»Overmagt> presenterer os for, efter at han
först har skrabet det Lag Fernis af, der deek-
ker over dets egentlige Nerveliv, men det er
sikkert i höj Grad belerende og opdragende,
at se edrueligt derpaa, og det forstaar denne
Forfatter saa godt som faa at lere os. Ed-
vard Brandes viser os Samfundets Bröst og
Selskabslivets Hulhed og Tomhed. Han for-
tzeller, hvad han har set, i et dristigt, men
altid med kunstnerisk Omhu afslebet Sprog.
Hver Figur er tegnet saa skarpt anskueligt,
at han aldrig behöver at pege docerende
paa, hvad det er; han vil lere Publikum.
Publikum trykkes ikke af Forfatterens egen
personlige Mening, fordi han aldrig optreder
som selvbeskikket ’ Anklager eller Dommer,
man faar lov: til selv at se og dömme om
Forholdene . . :
Sikkert. er Forfatteren fuldstendig klar
over, at han aldrig gennem sine sidste Skue-
spil vil vinde det store let begejstrede Publi-
kum; havde han bejlet til det, havde han
ikke holdt sig Sandheden saa ner 3
Meengden holder nu en Gang mest af Over-
drivelser, den vil saa nödig i Lag med Vir-
keligheden, fordi den som sagt hverken er
videre kön eller fornöjelig. Saadanne uskyl-
dige, mishandlede Skabninger, som »Nora»
i et »Dukkehjem» og »>Ritmesteren» i Strind-
bergs »Faderen» kan sagtens blive populére;
de tilfredsstiller jo fuldstendig den Trang til
Indignation eller Forgudelse, som de fleste
Mennesker sidder inde med.
At skaffe disse Fölelser et nyt Aflöb
har Edvard Brandes imidlertid aldrig forsögt
i sine Arbejder.
»Keerlighed> maa nermest betegnes som
et verdifuldt Led af vor Opdragelses Litera-
tur, thi alle de Mennesker, der er skildret
her, er mer eller mindre blevne ödelagte gen-
nem den Opdragelse, unge Mennesker faar
gennem. daarligt Selskab og Mangel paa al-
vörligt Arbejde.
Bekendtskabet med »Fru Birkner» og
hendes Börn maa före, séerlig os Kvinder,
til alvorlig Overvejelse. Man lerer jo lettest
at rette de Fejl, man har set et sörgeligt Re-
sultat af hos andre;
Fru Birkners Hovedfejl som Opdrage-
rinde har varit hendes moderlige Svaghed.
Hun har elsket sine Börn saa höjt, at hun
aldrig har nennet at bringe dem i Beröring
med Livets störste Krav — Arbejde, hvorved
de havde kundet grundlegge en Eksistens,
uafhängig af andre Mennesker. Som et Par
glade Sommerfugle har hun ladet dem boltre
sig paa Selskabslivets Overflade uden at under-
söge, hvad denne Overflade skjulte:
Saa styrter en skönne Dag hele den
forlorne Velstand sammen, hvori hun har
levet og saa viser det sig, at hendes
unge sorglöse Sön er et fuldstendigt uheder-
ligt, et i Bund og Grund ödelagt Menneske,
der kun har bitre Bebrejdelser at göre den
Moder, han selv har ruineret . . . Moöderen,;
der i sin svage Ömhed netop har sögt at
holde hvert Pust af Tilverelsens Barskhed
borte fra sine Börn.
Medens den unge »Birkner» maa rejse
til Amerika for at undgaa den kriminelle:
Straf, han ivrigt Har aspireret til i lang Tid,
staar kun en eneste Udvej aaben for hans
Söster, den smukke, forvendte Anni, nem-
lig at selge sig som Hustru til en blödhjer-
net Idiot, der er rig nok til at tilfredsstille
hendes forfinede Vaner. Et Ojeblik tenker
rigtignok den lille Skönhed paa, hvor ned-
verdigende dette Salg egentlig er. Hun fan-
taserer over, om hun ikke burde tage Kam-
pen for Eksistensen op — arbejde for at leve.
Men hendes verdenskloge Veninde »FElise
Holden» viser hende hurtigt, hvor gyseligt
— hvor langt mere nedverdigende det er
for hende at arbejde. I-korte Trek skildrer
hun, hvor ensom Anni saa vil blive — hvor-
ledes det fine Selskab vil vende hende Ryg-
gen med et medlidende Skuldertrek, dersom
hun velger Arbejdet som sit Fremtidsmaal
för sat” leve. Og saa raader hun hende til
at tage Frieren » Hans Naudrup» paa samme
Maade, som man tager en ubehagelig Medi-
sin — »jo hurtigere man beslutter sig dertil,
jo hurtigere fåar man det overstaaet>. Det
samme gjorde hun selv, da hun endelig efter
at have anvendt alle: tilladelige og adskillige
utilladelige koketterier fik den gamle Oljemöller
»Mengel» til at göre et fordelagtigt Bud paa
hendes Skönhed. »Fru Birkner» har ikke
Mod til at holde sin »Datter tilbage fra
Aeteskabet med Hans Naudrup», hvor me-
get hun gyser tilbage derfor. Anni er jo
som en lille sart Drivhusplante, opelsket til
at sattes i en forgyldt Vase — men: som
det var et altfor vovet Eksperiment at om-
plante i Frilandsjord.
Gennem Kvinder som Anni Birkner
og Elise. Holden har Forfatteren lert os,
at saalenge vi ikke opdrages med det samme
Maal som Mendene — at forsörge os selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
