Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅ
134 Et Par Ord om Edvard Brandes to sidste Skuespil »Kerlighed> og »Overmagt».
er vi kun en Vare... . en Vare, der ikke
altid som her finder en Köber . . . et Fond
af Krefter, der enten udnyttes vilkårligt —
eller spildes; Er det icke en alvorlig og
nyttig Lerdom?
-Medens Kvinderne i Skuespillet »Keerlig-
hed» uden synderlig Betenkning selger sig
til. de Mend, der har Raad till den Luksus
at köbe saadanne Hustruer, er det Modsatte
Tilfelde: i "Edvard Brandes sidste Skuespil
»Overmagt». Her er det Maleren »Johan
Sindal», der bliver köbt af den rige» Kenni
Meisen». Hun har vundet den unge Kunst-
ner ved at omgive ham med alle Rigdom-
mens og et forfinet Livs Tillokkelser. Han
har en kort Tid beruset sig ved Synet af
hendes modne Skönhed og pikante Toiletter
og nydt hendes lidenskablige, hensynslöse
Imödekommen i fulde Drag . . . saa begyn-
der han at trettes ved hendes hede Kertegn
og skinsyge Aarvägenhed. De gyldne Lenker
trykker den letsindige Kunstner. — Dog
tenker han intet Ojeblik paa at bryde med
Kenni, dertil ser han for praktisk paa Rig-
dommens Goder. Han önsker kun at udsfette
Bryllupet paa ubestemt Tid for at benytte
den Frihed en hemmelig Forlovelse giver
ham til at göre smaa erotiske Streiftog uden-
for sin Keerestes Synsvidde. Sindal er
imidlertid aldrig heldig paa dette Omraade,
thi Kenni er altid paa sin Post, for at bringe
ham tilbage til Pligtens smalle Sti. Saa faar
hun tilsidst Haand og Halsret over ham, da
det lykkes hende at opdage og afslöre et
Keerlighedsforhold mellem Sindal og hendes
Spillelererinde, den smukke »Martha Rud»,
der har veret uskyldig nok til at tage Sin-
dals glödende Keerlighedserkleringer paa Tro
ög Love». Kenni overrasker sent paa
Aftenen Martha Rud og Sindal i den-
nes Atelier. Hun overöser Martha med
de mest erekrenkende Fornsermelser og jager
hende ud af Huset. Marthas naive Tro paa
den Mand, hun elsker, bliver straffet med, at
denne Mand staar fejg og viljelös uden Eyne
eller Mod til at tage den Kvinde i Forsvar,
han selv har lokket ind i en saa pinlig Si-
tuation.
Medens Kenni med en skinsyg Kvin-
des hele Grusomhed straffer Martha Rud
ved at ödelegge hendes Rygte og aabne en
systematisk Forfölgelse med den »Rudske»
Familie i det hele taget, saa benaader hun
derimod straks sin brödefulde Elsker — dog
rigtignok paa den Betingelse, at han hurtigst
muligt lader sig slutte i Hymens Laenker.
Man bliver i »Overmagt» ikke opbygget
ved at se det Gode sejre over det Onde.
Det er Svindel og Humbug, Skinhellighed og
Pengehovmod, der triumferer her; men man
föler alligevel, hvorledes Grunden vakler un-
der det rige »Melsenske» Hus, selv i det
Ojeblik, hvor den nybagte Konferenseraad
bader sig i en naadig Regerings Solstraaler
og hyldes som kristelig Velgörer. Han, den
rige berömte Mand, om hvem det siges, at
han ved sit Livs Gerning skabte sit Fedre-
land ny ZEre og Velstand, medens han yd-
myg gav Gud Eren derfor, han ved, at det
han har anvendt sit Snille paa at bygge op,
maa styrte sammen, fordi det er bygget paa
Svindelens Mosebund.
Mod den »Melsenske» Overmagt vil Fa-
milien Rud paa ny -rejse sig, den ejer
Livskraft nok til at optage Kampen, fordi
den kender det ene forlösende Ord »at be-
gynde paa ny» — »begynde paa ny hver Dag»
— kempe — aldrig opgive — den kender
den eneste Maade at bygge fremtiden paa.
»Herman Rud> vil ikke svigte den Op-
gave, han har sat sig, at afslöre Bedrageren-
for den Bedragne, Hykleren for den Over-
listede, med et Ord: den Snille for den En-
foldige».
»Overmagt» er et glimrende, dygtigt, om
end maaske med lidt for grelle Farver teg-
net Köbenhavns Interieur fra 1887.
Massi Brulm.
Tv
Skolplantor.
Vårstudier af Hva Wigström.
så det först och främst tillåtas mig
’) ) förklara, bestämdt förklara, att denna
SA lilla uppsats ej är något genmile
mot någon af nina anomyme motståndare.
De svar, som varit afsedda att vederlägga
de fakta, jag framstält rörande folkskolan,
hafva alla mer eller mindre påmint mig om
det gamla ordstälvet: «När jag talar om
prestgården, pratar du om gärdesgården», och
af slika ordskiften hemtas ingen vinst.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
