Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 -
» Magdalene».
der er kommen paa Afveje, ind i det gode
gamle: Spor igen.»
»Nej, jeg er ikke, zxerede Medlem af Gud
ved hvilket Amts- tredie, fjerde, syvende Valg-
kreds. Har jeg ikke hundrede tusinde Gange
ved en. saadan Lejlighed sagt disse Vis-
domsord>».
»Netop, Hr Lieutenant! disse Visdoms-
ord, at I er nogle Vrovlehoveder, baade Ven-
stre, og mine egne hederlige Trosföller i
Höjre, I koger Suppe paa en Pölsepind, og
hvem tror I saa bliver fed af den.
»Eruen er f. Eks, ikke bleven magrere
ved den Kost.»
»Du bliver ikke buden her en anden
Gang Fetter Aage», sagde Husets Herre og
10, »ved Du ikke, at man er umulig hos min
Kone, naar man ikke er blind for hendes
Embonpoint.>
»Snak; lille Mand, det siger Du af bare
Misundelse, fordi jeg har bevaret mit Huld,
medens de store politiske Tanker, der
plöjer Din Hjerne, har gjort Dig saa tynd
som en Hornfisk, nej, jeg ser ned paa Jer
alle sammen, det er det, der konserverer mig
og bevarer min Autoritet, og saa gaar jeg
til I faar snakket af.»
»Aa nej, Frue» bad Herrerne, »stig hel-
lere ned fra Deres Olymp, saa forlader vi til
Gengeld vore politiske Käpheste, og velger
et af Fruens Yndlingsthemaer — til at putte
i Konversationens ’Terskemaskine . Skal
det veere Börnene?»
»Nej, nej Tak, Börnene er dejlige, men
saa, er der ikke mer at sige om dem.»
»Litteraturen da?»
>Aa Gud fri os nej, — det i Littera-
turen, der nu er morsomt, kan man ikke tale
om, og det, man kan tale om, er kedeligt.»
»Saa er der Kunsten — har Eruen va-
ret paa Udstillingen», bemcwrkede et Par Herrer
i Munden paa hinanden.»
»Nej heldigvis ikke,» sa Fruen og lo
saa det klukkede i hende, »bland Kortene og
find noget andet!»
»Saw er der kun Tjenestefolkene tilbage,
lad os tage fat paa dette for alle Husmödre
uopslidelige Thema.»
Fruen sendte Herrene
Blik og pegede hen mod
»Hys, Magdalene!»
»Ja, om vör Magdalene maa der kun
tales. i fuld Alvor og med dyb frbedighed.
Min Hustru har tilbragt de sidste ti Aar af
sit Liv med at beundre hende,» sagde Verten.
et advarende
Spisestuederen.
»Ja, har vi ikke Grund til det? er hun
smuk, god og dydig?
»Jo, ubetinget, men —>
»Men hvad, Du sere Herre?
»Jeg foler mig somme Tider trykket af
hendes höje Dyd og rolige Skonhed, —- se,
sikken Historia vi havde ned hende: Vinter!»
»Naa, saa hun har dog en Historie,» be-
meerkede Lieutenanten.
Fruen saa kraenket ud. »Ja, en Historie,
som de kan have godt af at höre alle sam-
men. Min Mand kan fortelle den, han vil
saa gerne.»
»Se, ham I ved nok — ham, der er
vort Lands Stolthed, vort Partis Grundpilte,
— og en pregtig Fyr forresten i alle Maa-
der, — han har den ikke umenneskelige Svag-
hed at flamme ved Synet af et hvert Skort
han ser, og naar dette Skort indeslutter et
saa fuldendt velskabt Legeme som Magdalenes,
er det straks ude med ham.
Så var det saa uheldigt, at han en Dag
uden videre lagde sin Arm om Magdelenes
Liv: og. kyssede hende en tre, fire Gange;
samt gjorde hende et Tilbud, hun ikke fandt
smigrende. Hun svarede ham ikke et Ord
paa hans Forslag, men puffede ham ud af
den helt meorke Entrée og ned af Trapperne,
paa en saa voldsom Maade, at det er mig
en Glede, at han ikke knvaekkede et Par Ben
derved. — Vi sad inde i Stuen og anede
intet ondt, för Magdalene kom ind, og paa sin
stille Maade meddelte os, at hun vilde skifte,
helst straks — hun vilde ikke blive paa et
Sted, hvor Geesterne fornaermede hende. —
Min Kone gav hende fuldstendig Ret, og jeg,
det uskyldige Offer for andres Letsindighed,
fik ikke Ro, för jeg havde meddelt vor frel-
les Ven, at han aldrig mer maatte swette sine
Ben indenfor vor Der.»
»Moralen, mine Herrer, er,at man aldrig
skal kysse den dydige Magdalene mer i mörke
Entréer.»
»Fru Tuyen! Fru Tuyen, Historien var
god och Dem verdig, hvad Slutningen angaar»,
sagde Lieutenanten og kikkede ind til hende
i Spisestuen, »kom nu ind igen og ver hyg-
gelig, vi kan sletikke snakke uden Dem,»
ikke
»Saa Magdalene, pas nu paa, at De ikke
forkoler Dem der ude i det halvferdige Land-
sted, husk paa, at De först ger Deres eget
Verelse i Stand, saa de kan have det lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
