Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 > Magdalene».
her er dog saa dejligt! netop i Aften.» Der
trengte sig et hulkende, forpint Suk op fra
hans Bryst. Det skar Magdalene i Hjertet at
se ham saa forknyt.
Hun folte i dette Ojeblik en om Medli-
denhed med ham, en Lengsel efter at give
ham alt, hvad han havde savnet i Livet, en
Moders, en Sesters, en Hustrus Kerlighed, —
et Hjem . . . Saa tog hun hans Haand, tryk-
kede den fast i sin og lagde sin varme, blode
Kind ind mod hans . ..
»Jo, Du duer til noget», hviskede hun,
jeg tror paa Dig, herer Du! jeg tror saa fast
paa Dig, og min Tro ger mig i dette Ojeblik
saa glad og tryg.» ;
»Er det sandt? siger Du det ikke bare
for at snakke mit forpinte Sind i Ro igen,
"ror Du? netop Du, der altid har trasket ud
af den heederlige, retskafne Middelmaadigheds
slagne Landevej, at et Menneske, som jeg
endnu kan due: til noget. Det er saa forun-
derlig nyt for mig, at et Menneske, som Du
viser mig Tillid — for se; — hele den hy-
lende stojende Flok der oppe i Kroen, det er
alle sammen Folk, der er komne ud af Ba-
nen, de har intet at tabe, og derför alt at
vinde, de wil snakkes ind i gyldne,; lyse
Dromme for at glemme sig selv, og det for-
staar jeg, for naar jeg snakker for dem, snak-
ker jeg mig selv til Ro — men saa vaagner
jeg, naar jeg er gaaet Ira dem, og naar jeg
saa mader alle disse kolde mistroiske Blikke
fra de hederlige vejfarende, der er bange for
at blive kort i Groften af os . . . saa tenker
jeg paa, om jeg ogsaa duer til at puste Gni-
sten op! til Flamme i den forvildede, forfjam-
skede Hob, der har sluttet sig om mig, og
jeg laenges efter at here en — en der staar
udenfor denne Hob, sige hvad Du sagde: »jeg
tror paa at Du duer til noget.»
»Au, Du Stakkel, hvor Du er nojsom,
siden Du kan tage til Takke med saadan en
simpel enfoldig Piges Tro som min», sagde
Magdelene.
»Nojsoms, han 10, »ngjsom! vent först
lidt, der er noget i Jeres Religion, der hed-
der: »Vis mig din Tro af dine Gerninger»,
nu overförer jeg dette, paa Förholdet mellem
os, vis mig Din Tro paa mig af Dine Ger-
ninger.
Magdalene, jeg elsker Dig, saadan som
man elsker noget, der er lysere og renere og
koligere. end en selv, saadan som man elsker
Skygge paa en solhed Dag, mit Liv har ve-
ret ode og febervarmt, tror Du paa mig, sau
ver det gronne:Tre, der skygger over mine
Forhaabninger, saa kan jeg maaske endnu
vere levedygtig nok til at udrette noget her
i Verden. — Men her nu Magdalene, saa
maa Du tilhore mig helt, fuldtud — Du maa
gaa bort fra alt, hvad der hidtil var Dig keert,
Din Plads, der for mange Aar var Dig et
Hjem, Din Slegt, Dine Venner — ja selv
Dit gode Navn og Rygte vil falde af Dig som
Pjalter, naar Du gaar med mig — jeg er
som Du ved, fattig, syg og for Tiden uden
Arbejde, jeg har kun store Tanker og tomme
Lommer at byde Dig, og dog vil jeg ikke
gaa paa Akkord med Dig, jeg vil ikke nöjes
med at vere Din Festemand i Tugt og Are,
jeg er ikke neojsom, jeg vil have intet eller
alt. — Nej, svar mig ikke nu, jeg vil, at Du
skal tenke i Ro over, hvad jeg har sagt Dig
— Godnat Magdalene, stakkels, stakkels lille
Magdalene, hvor jeg dog er ond imod Dig,
nej, gred ikke saaledes, det kan jeg ikke
udholde, jeg vil jo ikke tage Dig bort, der-
som. Du endnu efter alt, hvad wi har talt
med hinanden om, kan udholde at blive i de
gamle Folder, dersom den nye Tid ikke og-
saa stiller sine Krav til Dig, saa gaa ikke
med mig, horer Du Elskede, horer Du.»
Hun terrede hurtig Ojnene, og saa al-
vorligt og tillidsfuldt paa ham, »Godnat», sagde
hun stille og sikkert, »jeg vil gaw med Dig,
naar Du vil, og hvor Du vil, jeg tror jo paa
Dig, husk paa dett»
Hun blev staaende ved Havelaagen lenge
efter, at han var gaaet frå hende, hun lyt-
tede, hun syntes, hun kunde here Stojen oppe
fra Kroen, der var han nu . . . . der Frem-
tiden. — Inde i Haven laa Villaen saa stille
og hyggelig. — Og dem der inde i Byen,
alla de gamle Minder strommede ind
paa hende, som om de vilde fange hende i
deres fine, tatte Vv, men hun skod dem
bort frå sig, — hun havde valgt.
Forts.
Aa
Literatur.
Rosens dyrkning i stuen efterra-
tionelle regler at C. Enygelskjon.
Alb. Cammermeters forlag, Christiania:
Dette arbejde er efter titelen et specialar-
bejde, men det er det dog ikke i ordets
snievre belydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
