- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
176

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

» Magdalene».

bedre forstaaelse mellem nationerne, istedet
för som nu altfor ofte er tilfreldet at opvaekke
had og misforstaaelser mellem disse. Jeg
skal meget anbefale Dem at give denne sag
Deres tilslutning. Der er af den forelobige
komité, der bestaar af medlemmer fra 13 for-
skjellige lande, udsendt et opraab, der i faa
ord gjor rede for disse fredsvenners program,
De vil finde disse »Opraab» omdelte i salen.
Og saa er der agitationen for fredsagen ude
i befolkningen. Her har kvinder ogsaa en
mission. Naar forsvarsvarme kvinder äg-
ger op til militaristisk sindelag, bor kvinde-
sagens venner sette en modagitation i gang.
"Phi en ting er vis, det nemlig, at faar mili-
tarismen först overtaget i samfundet, da er
det ude med kvindesagen. IT et militaristisk
samfond er der kun brug for kvinden, for
saa vidt hun kan fede drenge til verden.
Derfor maa enbver kvinde, der har kvinde-
sagen kjer, af al magt arbejde imod alle
militaristiske bestrebelser. Jeg horte for et
aarstid siden en af vore forsvarsvenner sige:
sEn ting er vis, det er, at vore damer komme
kun til vore fester (forsvarsfester) för forna-
jelsens skyld!s Heist betegnende for D. Hr’s
opfattelse af kvindekjonnet! Ög slige ansku-
elser vil brede sig, hvis: der ikke findes kvin-
der, der treder frem og lerer slige kavalerer
at der er andet end pjank og higen efter
fornojelse hos kvinderne, lerer dem at vi
vel uden Pi. Hrs medhjelp skal vide at
danne os en selvstendig mening om vort
försvar. Naar derfor de samme herrer ud-
lader sig med, at kun de og de alene er i
besiddelse. af fdrelands kjerlighed, da ned-
legge" vi en bestemt protest herimod. Netop
fordi vi elske vor land saa hejt, netop fordi
vi fole at vi bedst trives her, at her er voört
hjem, netop derfor ere vi fredsvenner, netop
derfor vil vi soge at undgaa den redsomme
ulykke, at vort land skulde styrtes i en krig:
Man har kaldt fredssagen en utopi. Krig er
nundgaaelig; ja den er nodvendig, Thi, siger
man, menneskeslegten formerer sig saa stoerkt,
al der er fare för oyerbefolkning. For at af-
vende denne fare er det nodvendigt at have
en krig mindst hvert hundrede aar. Men
naar man virkelig har den anskuelse, at der
er fare för overbefolkning, vilde det da ikke
vare mere moralsk at vende sig mod men-
neskeslaegten med et advarende ord om ikke
at formere sig saa sterkt hellere end at sige:
Aa hvad; lad gaa! Sax sender Vorherre 08
nok i sin store naade en krig til at afvende

I

overbefolkningens fare. (Det er nemlig Vor-
herre man takker og paakalder i krigen, Naar

man har massakreret tusinder af mennesker
hedder det: Hvilken Vendning ved Guds

forelsels) Er sligt synderlig meget bedre end

kinesernes udsmettelse af deres overfladige born?
Man siger at krig er uundgaaelig, thi

ingen. har fred lengre end naboen vil. Der
er noget samdt i dette ord. Men man har
dog. selv stor indflydelse paa, hrorlenge na-
boen holder fred med os. Naar man passer
sine egne sager og ikke blander sig i naboens,
kan man sonr regel leve i fred med selv det
veerste skarn af en habo. Naar man deri-
mod, hvergang naboen viser sig, holder ham
ladte. pistoler under nesen eller yrenger an-
sigt ad ham, eller blander os i hans sager;
ja då er det ikke underligt, at naboen be-
handler os, som man behandler en gadedreng.
Hvis man derimod siger at fredssagen er kun
de fas da har man. ret. Men derfra åt
slutte, at den er en utopi, er en fejltagelse.
En ny tanke begynder altid som den enkel-
tes, som de faxs eje. Men cr der noget
godt i tanken, da vil den voxe og brede sig
til en strom, der river den offenlige mening
med sig. Pet skal nok gaa som en af vore
digtere saå smukt har sagt: Det, der er godt
kan aldrig der for der er spir endnu bedre
al dets- frö, - Men naturligvis, arbejder man
ikke jorden og plejer man ikke spiren, da
faar man intet ud al det frö: Der maa avr-
bejde til, for at en sag skal vinde sejr —
arbejde af saavel kvinde som mand.
Louise Norlund.

2 SS


Magdalene.”

Brudstykke af en Koindes Historie,
Foörtsat og slutn. fr. föreg. Nr.
Y-y onmilien Tuyen havde til almindelig Til-
| fredshed för alle Medlemmer deraf,
5 holdt sit Indtog i det nye Landsted.
Alt. var saa fint og förnojeligt indrettet,
det hele saa vellykket, ikke en Ting var ble-
ven oedelagt ved Flytningen eller glemt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free