Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
» Magdalene».
kunne udstille en saadan Magdalene som
hende, det burde hun ubetinget gore.
Naar han saa havde pint hende tilstrek-
kelig, kunde han klynge sig til hende og
tigge hende om Tilgivelse, »hun var jo hans
smukke, stolte Pige, hans Veninde, hans Fri-
hedsgudinde, deres Tid kom nok, hvor all2
dem, der nu kastede Skarn paa hende skulde
komme til at boje sig — om hun ikke mere
trode paa ham? nu da hun havde lert ham
at tro paa sig selv, jo det vidste han at hun
gjorde, det var jo netop det der holdt ham
oppe i Kampen.
Saa- talte hun tilsidst ikke mere til ham
om sine Bekymringer, hun saa jo at han kun
led derved uden at det forte til noget.
Imidlertid kom der ogsaa snart en Tid,
hvor hun horte -op at engstes for Fremtiden,
hun saa, at det snart lakkede mod Enden
med hans korte urolige Tilverelse, hendes
Sorg ved at se, hvor hurtig han svandt hen,
var blandet med en underlig beroligende Fö-
lelse af, at den der for hende var det kzere-
ste, det dyreste, det eneste der havde givet
hendes Liv Indhold, at han ikke vilde komme
til at lide Ned eller komme til at beere Skuf-
felsen af de fejlslagne Planer, hans sygelige
Fantasi hade udklekket.
Nu vilde hun kun sette Alt ind paa at
leve med ham i Ojeblikket og gore det lyst
og godt for ham i det korte Tidsmaal der
var tilbage og saa ... . ja saa . .. Hvad saa?
hun turde ikke tenke Tanken ud. Fremtiden
var jo det store, ode Ingenting, hvad kom
den hende ved. Saa gav hun sig fuldt ud,
hun levede med ham i Ojeblikket og hjälp
ham trolig med at skyde den fattige nogne
Virkelighed bort, hendes Kinder blussede og
hendes Mjne straalede, naar de talte om den
Tid der skulle komme, da AEyentyret skulle
blive til Virkelighed. . . .
Hvad gjorde det at de levede i Logn,
naar Legnen var saa smuk, det var jo Lyk-
ken selv — kende Lykken og de, var det
ikke Livets Maal?
Og stille, nesten umserkelig gled Livets |
urolige Dröm over i Dodens store Virkelighed,
og en Aften sad Magdalene ene tilbage i det
gamle gronne Hus.
Var alt forbi nu? der var saa
koldt og dedt, Tomheden bredte sig i hver
Krog, hvor hun saa hen, hviskede det Dad.
Aa, hun var saa tret nu, saa tret —
om hun kunde sove . .. og dromme, dromme
Drommen om igen, — alle hendes Kerlig-
heds lyse Minder skulle komme og hjälpe
hende dertil, hun vilde prove paa at glemme
Sygdom og Dod — og Dommen som Presten
i Dag havde feldet over ham, den haarde
ubarmhjaertige Dom, »hvo som ikke tror, skal
fordommes. — Tfordemmes — nej hun kunde
alligevel ikke sove nu, hun rejste sig hurtig
og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet.
»Hyo som ikke tror skal fordommes . . . og
han trode ikke, han var gaaet bort i sine
Synders Mangfoldighed, Den gode Gud var
mere barmhjertig end Menneskene, »sukkede
hun angest, men hvad Ret havde hun til at
bede, hun havde jo forladt alt, lige til sin
Gud for att fölge ham, og nu huskede hun
hvorledes Gudsfornegtere dommes »Jeg Her-
ren Din Gud er en nidker Gud der hjem-
soger Fedrenes Synd paa Bornene lige til
det tredie og fjerde Led», — men han havde
jo hele sit Liv baaret Folgerne af Fedrenes
Synd, var det da ikke nok? var Gud en
Hevnens Gud, som Menneskene kun kunde
frikobe. sig fra ved at tigge om Naade i Sto-
vet for hans Fodder? nej, nej, av Gud nej!
aa hvor her var markt og uhyggeligt
og ensomt, det var ikke til at udholde . .
hun syntes det ruskede i Deren, det var vel
Vinden — hvem kunde der komme til hende
nu? og i saadan et Vejr — jo, det bankede;
hun skyndte sig at tende Lys og aabnede
saa Deren lidt paa Klem og spurgte, hvem
det vär,
»Presten, Pastor Petersen», svarede en
dyb blod Stemme.
» Ham» . . hun havde mest Lyst til
at lukke Deren igen, lige for Nesen af ham,
men han havde allerede aabnet den med et
raskt Greb og gik hurtig foran hende ind i
Stuen,
Hun blev staaende med Lyset i Haanden
og stirrede paa ham, hun snappede lidt efter
Vejret,, hvad — hvad vil De: her? hvad vil
De mig? sagde hun med dirrende Stemme.
Men han lod sig ikko skvamme af hen-
des: Uvenlighed, han satte sig rolig ned,
lagde sin Hat paa Bordet, trak sine Handsker
af og knappede sin Pelts op — saa pudsede
han sine: Briller lidt og saa sig med nysger-
rig Interesse. om i Verelset, tilsidst standsede
hans Blik ved Magdalene.
»Hvyad jeg vil Dem? siet Dem og lad os
tale om det».
»Jeg vil tale med Dem om det dyreste,
De ejer, om Deres wudodelige Själ, — jeg
vil prove paa at trekke Dem bort fra For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
