- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
218

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

To Romerinder.,

»Kom ind, siger jeg!» |

Varligt men bestemt greb huncham og sköv
ham ind. 6

Efter hvert som. hendes leieboere kom
hjem om kvelden, meldte hun dem, at hun
havde taget en koppepatient i huset.

Stor forfrerdelse og vildflugt.

Der blev sveert stilt i signora Marias leilig-
hed. Alle leievzerelserne "stod tomme und-
tagen et. q

Der sad hun nat og dag ved den fremme-
des sygeleie, skjönte ikke, hvad han i vil-
delse talte i det fremmede sprog, skjönte bare
hans. lidelse, veg ikke fra ham, för han var
helbredet.

En prövede en gang at give hende nogle
lovord for dette.

Hun löb leende fra ham og sagde med en
let, afvisende gestus:

»Niente, niente, signorel!» )

Filomene
beder den anden eller med fuld titel: signo-
rina Contessina Filomene — og så det adelige
navn bagefter. Hun er nemlig grevefröken af
god, gammel italiensk adel.

Hvordan vel en sådan italiensk grevefröken
ser ud?

Flöiel, silke, kniplinger, fyldig, slank figur,
fint Romerinde-ansigt, mat olivenbrunt med
ferskendun, store, mörke, varme öine, slige,
som man kan blive vanvittig af at se ind
iso

Nå ja, sådan så hendes niece ud engang,
da hun kom der på visit. Men det var
Contessina Filomene, jeg skulde presentere:

Brun, filet, löst hiengende kladeskufte,
skjört af ubestemmelig farve, ellers i slegt
med kuften, på födderne sko, som vistnok
engang havde veeret hele, håret mörkt, pjusket,
figuren liden, spinkel, ansigtet ligeså med et
par blanke, strålende, venlige öine. Sådan
så hun ud inden döre.

Når hun viste sig på gaden, var hun lidt
finere, i et slags sort overtrek, hat og et gam-
melt slör.

Ingen. tjenstepige her hjemme vilde finde
sig i at gå i en slig dragt, nei ikke engang,
når hun skulde skure. :

Intet menneske, der var sammen med Fi-
lomene i to minuter, vilde tvivle på, at han
havde en dame for sig.

Det var, sagdes der, gået ud med familien,
som med så mange italienske adelsfamilier,

+) Det er ingen ting, min herte!

så den gamle GContessa, efter at hun var
blevet enke, tilligemed datteren havde måttet
slå sig igjennem ved at tage mod leieboere.

Der: fandtes ingen tjenstepige, så Contessina
Filomene selv redte op sengene, feiede gulvet,
löb erinder: osv. All dette uden en sur mine,
aldrig med dette udtryk af hengiven lidelse,

der uvilkårlig vekker medynk, aldrig med
den fine, egoistiske dames adsprethed, når

hun er nödt til at »nedlade» sig, — altid
livlig, kvik og ferm, altid med blide, strå-
lende öine, altid med det lysende smil og de
venlige ord, aldrig treet, altid på fierde.

Og dog — også hendes öine kunde viere
tilslörede, kunde glinse af tårer — ikke over
hendes egen livsskjbne, i hvert fald ikke,
når du så det. Men var du bedrövet, led du
åndeligt eller legemligt, og Filomene fik vide

|| det, — og det fik hun i regelen, for hun var
slig, at man ikke godt kunde lade vare at
sige hende det; — ja så fik du’se hendes
tårer. q ä

Og den, hun så först havde fået kjrer, —
Gud skal vide, der skulde ikke slort til for
det, — ham eller hende glemte hun aldrig.

Da jeg iår anden gang kom til Roma, fik
jeg af en dame, som nöie kjendte Filomene
og hendes familie, vide, at det slet ikke var
nödvendigt, at hun gik så fillet kliedt eller
underkastede sig alle disse savn.

Det var en bod, hun frivilligt havde på-
lagt sig selv for at hjälpe til at frelse de
protestanter, som hun hade lzert at kjende og
elske.

Hun havde det håb, at Gud vilde tage mod
dette hendes ydmyge offer, et offer, hvorom
hun aldrig nievnte et ord.

Jeg ser, jeg har hele tiden brugt fortiden.
Det er skeet ganske uvilkårligt, kanske fordi
lille Filomene med sin store kjierlighed pas-
ser så lidet ind i nutiden.

Kristian Glöersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free