- Project Runeberg -  Framgutterne /
8

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Langs kysten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som, at det var uraad at holde sig fast i køjen og
slet-ikke tanke om at faa sove. Vi gik ind til Kjøllefjord
for at stue lasten om og faa forskibet lettet, et arbejde,
som i løbet af to dage blev udført ved folk fra land, — folk,
vi forøvrigt fik fat i paa den kuriøse maade, at de saa
at sige blev hentet ud fra kirken; (det var nemlig
præ-kensøndag.) Udenfor var der et forrykende uvejr,
sne-fonnerne laa langt nedover i fjeldskarene, og vi maatte
bruge vaatter, naar vi skulde bestille noget paa dæk.

Et hyggeligt midtsommervejr isandhed!

Først den 17de bedagede vejret sig, og om kvelden
gik vi atter tilsøs med kurs for Vardø, hvortil vi ankom
næste dags aften ved titiden.

Her ventede der en virkelig overraskelse paa os,
og vakrere kunde gamle mor Norge ikke sige sine
sønner det sidste farvel, end Vardø-væringerne her
gjorde det.

Hele to dage var vor ankomst forsinket. Men
Vardø-væringerne havde holdt trofast vagt, nat som dag. Vi
blev derfor baade forbauset og bevæget, da vi i den
sene aftentime seg ind omkring moloen og istedetfor,
som vi havde ventet, at finde en slumrende by, blev
modtaget af en vrimlende menneskeskare med
musikkorps i spidsen, der kraftig og taktfast satte i med
»Ja, vi elsker dette landet!«

Aldrig har maaske dybden og inderligheden i disse
enkle toner grebet os alle saa stærkt, som da de i denne
sene aftentime her saa overraskende lød imod os. Og
her som andetsteds vidste byens befolkning ikke, hvad
godt den skulde gjøre os.

Vi kom til at ligge over der et par dage. Det
var nemlig den sidste, norske havn, vi skulde anløbe.
Af den grund skulde vi ogsaa ha dykkere til at rense
»Frams« bund for muslinger og skjæl og anden for
farten sinkende urenslighed. Og hele denne tid holdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free