- Project Runeberg -  Framgutterne /
22

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et andet, ofte ganske underligt præg, — noget, jeg
senerehen i min bog kommer tilbage til.

Salonen agterud var det midtpunkt, der samlede os
alle. Omkring den laa de enkelte lugarer, — Nansens
længst forud til bagbord og ret imod hans til styrbord
kapt. Sverdrups. Saa kom agtenfor Nansens Blessings
og ret imod denne Scott Hansens. Og Jsaa kom
paa-tværs af disse mod baggrunden af salonen to
fælleslu-garer, som optoges, den ene af Amundsen, Johansen,
Juell og Petterson, ‘den anden oprindelig af Mogstad,
Jokobsen, Henriksen og undertegnede. Men da Bentsen
kom til, maatte der ogsaa skaffes plads til ham, og da
blev der jo trangt nok. Bal og festivitetslokaler var
der jo ikke nogetsteds, men det var jo hellerikke
hensigten med vor væren ombord paa den skude.
Alligevel .tror jeg nok, jeg her med det samme tør
udtale, at de lange, triste vinternætter, som siden kom
og efterhaanden la sig saa tyngende koldt og klamt
over humøret baade hos den ene og den anden, vilde
neppe tat os med slig kuende magt, om vi havde havt
lidt mere af lys og rummelighed ombord.

Om det er med disse erfaringer for øje, at endel
af forandringerne paa »Fram« til den forestaaende
Sver-drup-ekspedition skal foretages, ved jeg ikke, men
helt usandsynligt tør det ikke være.

Jo, vi kammerater kom 1’igtig godt ud af det med
hinanden. Ja, man skal kanhænde komme til at søge
baade med lys og lygt efter magen’. Naturligvis kunde
der af og til opstaa en og anden mindre rivning mellem
os, andet vilde være utænkeligt, saalænge vi endnu er
mennesker og ikke flyr omkring med vinger paa, —
men aldrig noget, som kunde skille for alvor.

Og saa vil jeg sige en ting til, — nemlig at vi alle
mand fra begyndelsen af var fulde af tro paa
ekspedi-tionens skjæbne, glade ved at faavære med paa et fore-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free