- Project Runeberg -  Framgutterne /
27

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den 2den oktober, netop som Scott Hansen,
Blessing og-Johansen holdt paa med teltet, hørtes med
engang raabet »bjørn!«, og ganske rigtig, der kom
saa-mæn en vældig bamse anstigende og satte kurs lige
imod teltet. Den fæstede sine øjne »kjærligt« paa
Blessing og Johansen, der begge stod oppe ved teltet, den
ene med en øks, den anden med en pigg i næven,
Allerede forberedte de sig til at optage kampen med bæstet
med de vaaben, de havde; men imidlertid var Nansen
fra skibet biet opmærksom paa den kritiske stilling, de
befandt sig vog en kugle fra hans sikkre rifle endte
krigen, før den var begyndt. Det var et prægtigt dyr
men udmagret. Alt hvad der fandtes i dets slunkne
bug, var et stykke indpakningspapir, hvorpaa et
Kristi-aniafirmas varemærke, en hængelaas var trykt.

Min egen hovedbeskjæftigelse i denne tid var at
gjøre kokketjeneste, og jamen maatte jeg ofte lægge
mit hode ordentlig iblød for at spekulere ud en
spiseseddel, som kunde vinde bifald over hele linjen.

Imidlertid tiltog kulden hurtig. Da der ikke mere
kunde være tale om at komme videre med sejl og damp,
blev roret taget op, saa det ikke skulde ligge og bli
skruet istykker af isen.

Ogsaa ellers indrettede vi os for vinteren. Det tøj,
vi tidligere havde gaaet med og sengklæderne ogsaa
strak ikke nu til mere. Ligesom Esau klædte vi os i
skind fra top til taa og kom i den habit til at se helt
underlige ud, saa vi havde ondt for at kjende hinanden
igjen indbyrdes.

Jeg har fortalt om hundene vore før, om hvor
ustyrlig glade de var ved at faa tumle sig i frihed ude paa
isen. Men der var nu ikke bare morro med dem heller
da. Ret som det var, kom det til vilde slagsmaal og
drabelige sammenstød mellem dem, og det var ofte et
noksaa drøjt arbejde at faa slagskjæmperne skilt ad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free