Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men den 26de var ogsaa i en anden henseende en
mærkedag for os: Vi saa idag solen for sidste gang
iaar og skulde ikke se den igjen paa flere maaneder.
Nu skulde det for første gang prøves, hvad karer vi
var til at holde ud og — holde sammen, naar
polar-nattens tunge, trykkende mørke i sin evige ensformighed
la sin sorte kappe omkring os.
Det var med underlige, vemodige følelser, vi saa
det sidste glimt af den glødende runde kugle,
lysbrin-geren, livbringeren forsvinde under himmelranden, dukke
ned i et flere maaneders dyb, og vi stod alle i samlet
klynge ved skibssiden og stirrede i greben taushed paa
dens forsvinden.
Den næste dag ved halvnitiden om aftenen var vi
øjenvidner til et ganske mærkeligt naturfenomen paa
den østlige himmel. Med engang tændtes der ligesom
en blaalig lysning stærkere end tusener af buelamper,
— ja, saa den rent blændede vore øjne.
Saa sluknede flammen med ét og efterlod bare en
mat, vandret strime, som gik fra øst mod vest og som
ogsaa lidt efter lidt forsvandt.
Den 3die november sank temperaturen helt ned til
-i- 330 C. Alligevel greb vi endnu ikke til at lægge
i ovnen i salonen, men forsøgte at holde os kulden og
den megen rim og fugtighed, som mere og mere
be-gyndte at gjøre os opholdet derinde ubehageligt, fra
livet med varmen fra lamper og petroleumsapparater,
hvoraf vi tændte saamange som muligt.
Ja, saa skulde da vort vinterliv begyndé for alvor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
