- Project Runeberg -  Framgutterne /
43

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vinterhi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»fortære«. Vi foretrak derfor at fortære dem selv
for-inden, hvorfor vi samme kvæld ved et hyggeligt
aftensbord lod dem uddele ved lodtrækning.
Lodtræknings-systemet blev forøvrigt ogsaa ellers bestandig
prakti-seret, naar det gjaldt delikatesser som puddinger og
deslige. En skar dem op i saamange stykker, som vi
var mand, og en anden maatte »blinde«, med bortvendt
ansigt sige, hvem som skulde ha det og hvem det.

Vore maaltider indtog vi til meget bestemte tider,
og at der nu herskede bestandig nat, gjorde intet
af-brækheri. Det, som var »dag«, skulde være dag
allige-vel, og det, som var »nat«, nat. Frokost spiste vi kl.
8 om morgenen. Den bestod af chokolade, smør og brød
forskjellig slags ost og et og andet koldt. Middag holdt
vi klokken ét og altid med et rigeligt udvalg af retter,
som f. eks. fiskepudding, rensdyrsteg, bouillion,
pære-grød — altsammen til ét maal. Aften spiste vi klokken
7. Traktementet det samme omtrent som til frokost,
kun at vi om aftenen drak the.

Saa havde vi timerne efter aftensmaden. førend vi
køjede. Hvorledes tilbragte vi dem? Blev ikke de
undertiden noksaa lange? Aanejda, ialfald ikke dette første
aaret. Siden, eftersom tiden gik, blev der jo forandring
i meget, og vel ogsaa for endel heri.

Kortlejken var naturligvis for flere af os et kjært
tidsfordriv i aftentimerne. Vi dannede to partier, et ved
hver bordende. Ved den ene blev der spillet whist og
boston, ved den anden marriage. Dette sidste spil blev
i rang og anseelse takseret saa lavt, at dets udøvere
bare fik gamle kort at spille med. Naaja, med tiden,
eftersom kortlejkerne blev »tat hul paa«, den ene efter
den anden og slidt op, blev ogsaa forskjellen mellem
»gamle« og »nye« saa temmelig udvisket, og de, vi kom
hjem med, kunde der koges en, om ikke stærk saa
ialfald fed bouillion paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free