- Project Runeberg -  Framgutterne /
46

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vinterhi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den 7de november fik vi en snestorm fra v. n. v.
der senere gik over til n. v. Det var den voldsomste
storm, vi endnu havde havt. Temperaturen var
samtidig nede i -1-26° C., saa det var ikke altfor blidt at
fær-des oppe paa dæk. Det mente altsaa vi, men vore hunde
syntes at være af en anden anskuelse. De boltrede sig
midt under den værste storm ude paa isen og syntes
at befinde sig udmærket. Brød sig sletikke om at krybe
ombord og søge ly for vejret. De sloges og droges,
alt hvad de aarked. Om natten dræbte de bæster igjen
en af sine kamerater, Ulabrand. Sit stolte navn havde
denne hund faaet, fordi den to gange efter hinanden
hoppede tilsjøs og var lige kjæk efterpaa, endda der
den dag var en liden pen kulde af omtrent 26 grader.
Den var stor, rød af let og langragget, og det gjorde
os ondt at miste den.

Stormen vedvarede med enkelte »pusterum« i to
fulde dage. Men ingenting er saa galt, at det ikke er
godt for noget. Møllen, som jeg ingen nytte havde af
i vindstille, og som i svag bris ogsaa var vanskelig nok
at faa igang, den arbejdede nu som en kjæmpe. Jeg fik
batteriet fuldladet, saa vi nu havde det prægtigste
elektriske lys ombord, — og slig som det livede op, ja det
kan andre kanske vanskelig sætte sig ind i.

Jeg maa nu gjøre en bekjendelse paa samtlige os
Framgutters vegne, som mange af mine læsere kanske
vil rynke paa næsen af og sige: »Nej, fyda, at Dere

kunde være slige griser!«

Med den tiltagende vinterkulde indførte vi nemlig
den sleik bare at vaske os hver ottende dag! Ialfald
gjorde vi det saa sjelden som muligt, fordi vi snart
opdagede, at intet beskyttede hænderne og
ansigts-huden saa godt mod frost som det fedtlag, den
efter-haanden blev bedækket med, og som altsaa vand og
saape vilde berøve den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free