- Project Runeberg -  Framgutterne /
80

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Anden vinternat og — beslutningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

holde sig selv oppe for derved ogsaa at virke paa de
andre. En ting mærker vi allerede nu, som kan blive
farlig, om den faar jordbund at gro i: Vi er biet svært

ømfindtlige, — grætne af os, som det kaldes. Viser
»Lina« nogle dage den gale vej, maa vi veje, hvad vi
siger til hinanden paa guldvægt. Og det klogeste, har
vi fundet, -er helst at tie helt stille og kun bruge talens
gave til de nødvendigste meddelelser afbesked om dette
eller hint. Men tretten slige tause mænd, skal jo paa
den anden side ikke bidrage til at løfte stemningen.

Vi befandt os altsaa nu i slutningen af august og
med kuldens komme kunde vi ogsaa vente besøg af
isbjørnen. Vi eftersaa af den grund vore rifler, om de
befandt sig i fuldt brugbar stand, og klogt var det, for
natten til den 28de havde vi allerede en i farvandet.

Just som Johansen kom op paa vagt, fik han øje
paa bjørnen i omkring 500 mtrs. afstand fra skibet. Han
purrede Blessing, og da de begge kom op igjen, var
den saa nær, at de havde den paa skudhold. De sendte
den to kugler, der bragte den til at afgaa ved en stille
men pludselig død. For os alle var det en behagelig
afveksling i ensformigheden at faa bjørnen at stelle med,
og saa fik vi jo atpaa fersk bjørnesteg til middag, —
efterat vi nu saalænge havde levet paa konserver, var jo
dette en ren lækkerbidsken.

Hundene havde vi endnu fremdeles paa isen, de
trivedes saa ulige bedre der end ombord. Men dels for
kuldens skyld, dels fordi vi fremdeles kunde vente
besøg af bjørn, opførte vi snehytter til dem, hvor de om
natten havde det noksaa lunt, men hvor de ogsaa
opførte de vildeste slagsmaal, fordi vi ikke kunde holde
dem bundne der.

I slutningen af september havde vi allerede fuld
vinter igjen med is, sne og 20 graders kulde. Med
er-faringerne fra den foregaaende vinter for øje havde vi i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free