- Project Runeberg -  Framgutterne /
81

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Anden vinternat og — beslutningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sommerens løb tat forskjellige nye forholdsregler for
bedre at beskytte os ombord mod snedrev og frost.
Vi havde saaledes spændt snesejl over skibet fra for til
agter og beskyttede paa den maade baade os selv under
vort arbejde paa dækket og hundene stakkar, hvis
op-holdssted dette jo i vintertiden var. Endvidere havde
vi forøget vort forraad af slæder, ski, kajakker og
skind-klæder. Skjæg og haar lod vi mod vinterens komme
frit vokse til, det ogsaa med hensigt. Og naar vi nu
efter en tids forløb med træbundsko eller komager paa
fødderne, i graa knæbukser, i rensdyrspjesk, der var
snøret sammen om livet med en rem, katteskindshue
paa hodet, bjørnespyd i haanden, med stor kniv ved
siden, med revolver i bæltet eller med riflen paa
skulderen, mens haar og skjæg hang i lange tjafser, skulde
ingen lettelig under dette ydre hylster kunne ane andet
end en af polaregnenes vildmænd, og mindst af alt et
civiliseret menneske. Vi maatte kunne gjort glimrende
forretning hjemme ved at vise os frem i dette antræk
paa Tivoli, for ikke at tale om en Europa- og
Amerika-turné. Barnum vilde ha tat imod os med aabne arme
og med endnu aabnere pengepung.

Nu begyndte vi ogsaa at kjøre hundene ind, og vi
fik i den anledning en erfaring, som vi siden drog os til
nytte. Det kjedelige var, at det var — mig, som maatte
betale lærepengene.

Det gik saaledes til:

Jeg drog en dag ud alene med et forspand af fire
hunde. Men saa med ét kom hele resten af
hundeflok-ken farende og satte afsted foran mig — indtog ledelsen,
som det mere sportsmæssigt kaldes. Men det blev
ledelse, det! Det gik snart i øst og snart i vest, og
da de, som ingenting havde at trække paa, for afgaarde
som den vilde jagt, og mine hunde ikke vilde ligge efter,
saa kan man nok tænke, hvadslags kjøring det blev.

G

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free