- Project Runeberg -  Framgutterne /
106

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Fra afskeden med Nansen og Johansen til midtsommer 95

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-det ikke saa, at vi endnu strængt taget var tvunget til
at gaa saaledes klædt, for vi havde jo endnu beholdning
af nyt i reserve, men da den ikke var stor nok i
forhold til den tid, vi maatte belave os paa at komme
til at skulle bli liggende oppe i isen, maatte vi som
forstandige husholdere ogsaa tænke paa fremtiden og
indrette os derefter.

Uagtet vinden hele marts maaned ud var gunstig,
var driften underlig nok ganske ubetydelig. Den ene
observation efter den anden viste bare en forskjel paa
faa minuter. Gaadens forklaring laa naturligvis deri, at
der blæste fra en anden retning oppe i det store
polar-bassin, saa resultatet paa isen blev, som naar to skyver
paa fra hver sin kant. Saa det var jo noksaa forklarligt
alligevel, om just ikke særlig opmuntrende. Alligevel
tog vi det med forholdsvis ro — mere resigneret
mær-kelig nok, end vi vilde ha gjort det forrige aar. Vi
havde dengang mindre erfaring og større fordringer, led
derfor ogsaa mere under skuffelserne. Vi havde nu
lært ikke at stole saa fast paa vore
sandsynlighedsbe-regninger; vi var biet mere skeptiske overfor dem end
før. Naar det saa hændte, at de gik endogsaa bare
tilnærmelsesvis i opfyldelse, følte vi dette som en
glæde-lig overraskelse. Resultatet af vor drift i hele marts
maaned var 12’ nordover. Det var jo ikke meget, men
det var da bedre end ingenting.

Den 2den april sa vinteren os endelig sit ordentlige
farvel for dennegang. Da saa vi nemlig midnatssolen
igjen. Aa, hvor det løftede humøret at kunne hilse
den velkommen! Vi glædede os rent som børn. Vi
trallede og dansede, hvor vi færdedes, og
Amundsen, der fungerede som hoforganist ombord, »sveivede«
i sin overstrømmende glæde alle de melodonter af, som
vort orgel var forsynet med.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free