- Project Runeberg -  Framgutterne /
136

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. En slitsom høst — Tredje vinter i polarisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Scott Hansen og jeg fik, springende fra isflak til
isflak, med meget stræv reddet liner og andet tilbehør
til vore sprængminer. Vi havde derfor allesammen
i det sidste faaet en øvelse i at ballancere paa
isflak, som var ganske agtværdig, og vi kunde vist snart
ta mesterprøven, om saa forlangtes.

Udover formiddagen stilnede skruningen af, men
be-gyndte igjen paa en frisk og med voldsomme tag ved
totiden. Om natten huggede det i skibsbunden alt i et,
som om vi var gaaet paa et undervandsskjær. Begge
skibspumperne blev for sikkerheds skyld, taget op og
»skibmanet«, sat ned igjen og drevet rundt omkring.

Imidlertid faldt barometret stadig, og vinden friskede
paa, stadig fra samme, lidet hyggelige kant, fra hvilken vi
nu en god stund havde havt den. Den 20de august røg
det op til en hel storm, som gjorde adskillig ugagn.
Blandt andet blæste solskjærmen for »meteorologburet«
ned og stønderne brukket, og »Fram« begyndte at drive i
alle retninger mellem isflakene. Forat vi ikke skulde
blive fjernet altfor langt fra det isflak, hvor vi havde
vore oplag, blev skuta gjort fast til isen med to trosser.
Hundene, som holdt til derude, var det vondt at se paa.
De sprang hylende frem og tilbage fra flak til flak, og
først langt ud paa kvælden blev de saa trætte, at de
la sig ned. Vi kunde saavidt skimte ryggene deres
over foksneen, som laa høj omkring dem.

Vi skulde ellers den 20de ha iagttaget en
solformørkelse, men det blev der ingenting af. Det vil sige,
lidt af den fik vi jo se, men hverken begyndelsen eller
enden. Dog saapas alligevel, at vi kunde konstatere,
at vore kronometre befandt sig i den skjønneste
overensstemmelse med »sand tid«, og at saaledes ogsaa de
tagne observationer hidtil forhaabentlig allesammen var
all right.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free