Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. En slitsom høst — Tredje vinter i polarisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bagning og lignende, men med festmaaltidet forøvrigt
havde det kun daarlige udsigter. Forrige vinter kunde
vi [da idetmindste paradere med fersk bjørnesteg paa
bordet, men dennegang ? Ikke mere ferskmad end bag
paa min haand, og ikke viste der sig nogen anledning
til at faa noget heller.
Altsaa maatte vi baade julekvælden og juledagene
nøje os med de almindelige, hermetiske sager. Bevares
vel, de var meget gode og velsmagende i og for sig
selv, men nu havde vi levet paa dem saa vel og længe,
at de omtrent ingen smag havde i munden paa os. Vi
syntes, det smagte ens altsammen, og det var noksaa
pudsigt at se, for nogen ørrende smaagiportioner der
skulde til for at mætte f. eks. slige kraftkarer som
Hen-driksen og Bentsen. De fleste derhjemme vilde
utvilsomt ha sagt, om de havde seet den opdækning, vi
bænkede os om julekvælden, at det var svært til god mad
— og jamen var maden bra nok. Men hvad hjalp det
os, naar dette nu i toaars tid havde været vor stadige
bespisning. Vi havde med glæde byttet altsammen bort
mod det tarveligste stykke ferskt kjød eller fersk fisk.
Og saa kom dertil denne tungsindigheden, som altid
skulde overfalde os paa disse højtidsaftener og ligge og
tære os med sin sugende hjemve, med fantasier om
ki-mende kirkeklokker og tændte juletrær og alt dette,
som nu bare gjorde ondt og værkede som et aabent
saar.
Som julekvælden gik hen, saaledes ogsaa juledagen.
Hele dagen rundt gik elleve tause mænd omkring
hin-anden uden at mæle et ord omtrent indbyrdes, udenom
det allermest nødvendige. At sige, at det var den
kjedeligste jul, jeg har oplevet, er ikke nok; det var den
mest sørgmodige, og den samme fornemmelse havde
vistnok alle de andre. Vi begyndte ligefrem at undgaa
hinandens selskab for i mest mulig ensomhed at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
