- Project Runeberg -  Framgutterne /
181

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Det sidste basketag med isen — Hjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men den 18de var vi da alligevel paa 82° 53’ n. br.
og 120 18’ 0. 1., og at vi nu befandt os i farvande, der
var den beboede verden nærmere, derom vidnede den
mængde fugl, vi mødte, tejster, alker, tyvjo og
edder-fugl, hvoraf vi skjød en hel del, saa vi nu havde
rige-ligt af ferskmad til daglig. Men kanske var denne
forandring til det bedre — for ganen — i vort kosthold,
alligevel ikke saa helt af det gode. Da st. Hans
op-randt, blev der dennegang ingen midtsommerfest af, bl.
a. af den grund at baade dr. Blessing, Scott Hansen,
Hendriksen og jeg befandt os saare ilde, idet én led af
gigt, og vi andre af mavesmerter og daarlig fordøjelse.

Bjørnebesøg havde vi ogsaa, ret som det var, nu.
Saaledes skjød vi den 26de en binne, men sparte ungen
for at prøve at fange den levende og tæmme den.
Det første lykkedes os, men da vi med tre mands hjælp
endelig fik transporteret den unge verdensborger ombord,
holdt den slig et helvedes leven, at der var ikke søvn at
faa om natten for nogen af os for den. Saa tog vi
ligesaagodt og slog ogsaa den ihjel.

Juli maaned gik ind med taage. Den tredie lettede
taagen endel, og vi kunde da se fra tønden, at
raa-ken forud nu havde aabnet sig saavidt, at der kunde
være haab om at slippe igjennem og atter bakse os
frem et stykke ialfald. Kl. 10 blev der givet ordre til
at stikke fyr under kjedlen og ved halvettiden var vi
under gang. Raaken var smal og bestod nærmest af
en gørme af smaa isstykker, saa farten var ikke
imponerende stor, og allerede efter halvanden times baksing,
maatte vi gi os, slippe dampen og fortøje. Paa denne
maaden gik det fremover, »et skridt idag og et
imor-gen«, med én kvartmil da og etpar da. En fæl
taal-modighedsprøve var det jo, men vi var glade alligevel
for hvert stykke, vi baksed os frem. For noget var da
altid bedre end ingenting.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free