Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Det sidste basketag med isen — Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I mellemtiderne, medens vi laa stille, fordrev vi
især tiden med jagt paa fugl og kobbe, hvoraf der
stadig var en mængde omkring os nu, og mellem den i ite
og I2tejuli, paa Jacobsens vagt, fik vi besøg af en
nok-saa diger bjørn, som han straks sendte to skud, der
dog ikke traf. Vi kom alle i en fart paa dæk og saa
da bjørnen ligge og svømme ude i en raak. Jacobsen,
Bentsen og jeg tog fangstbaaden og satte efter den,
men da dyret nu havde hele hundeflokken omkring sig,
var det vanskeligt at faa skud paa den uden at risikere
at ramme nogen af hundene istedet. Men saa kløv den
op paa en liden skrugar, saa jeg fik godt anlæg og
sendte den to skud. Den vaklede og forsvandt i
raa-ken, og da vi kom derhen, fandt vi den i høj grad død.
Vi stak et toug omkring halsen paa majestæten og
bug-serede ham hen til skibssiden og ombord.
Vi havde nu ligget stille flere dage. Først omkring
den 18de juli aabnede isen sig saapas igjen, at der var
fremsiig at faa for os. Vi gik afsted ved halvettiden
om natten og holdt paa til tre om morgenen og da
havde vi avanceret omtrent fire kvartmil i sydlig
retning. Saa var det stop igjen. Vi havde svært mange
stoppesteder paa den ruten, langt flere, end vi syntes
om. Og næsten overalt mødte der os nu bjørne — ja,
ikke tobenede med regning i haanden; dem var vi paa
disse breddegrader fri for — men veritable paa fire,
lodne ben. Og medens man gjerne modtar de tobenede
med en vis kulde, modtog vi, trods kulden, vore
fir-benede paa det »aller varmeste«. Her, hvor vi sidst
stoppede op, var det kaptejn Sverdrup og Mogstad,
som besørgede »modtagelsen«.
Imidlertid begyndte isen nu efterhaanden at bli
mere og mere ophakket i smaastykker, men samtidig
svært tæt sammenpakket. Vi optog dette som et tegn
paa, at vi mere og mere nærmede os det aabne ishav,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
