- Project Runeberg -  Framgutterne /
184

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Det sidste basketag med isen — Hjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

da fængslet slaar sin dør op for ham til frihed, end vi
paa at faa komme ud af isen.

Noget, som hidtil ogsaa havde bidraget sit til at
gjøre det vanskeligt for os at bedømme størrelsen af
det isbælte, der omspandt os, og som vi havde at
bakse os frem igjennem, var det stadig taagede og
usigt-bare vejr. Men endelig den I2te august om
ettermiddagen letnede taagen, og vi mente da at kunne se en
blaaning af havet i syd. Stole fuldstændig paa, at ikke
øjnene bedrog os, turde vi endnu ikke, dertil var luften
for disig. Blaanen kunde bare skrive sig fra en større
raak, men det kunde ogsaa være havet!

Jo, det var havet.

Som vi om morgenen den 13de ved firetiden sidder
nede og skaffer, vi som straks efter skulde afløse vagten
paa dæk, hører vi et rungende hurra deroppefra. Og
samtidig mærker vi, at skuta med ét har faaet en
ganske anden bevægelse mod den tidligere, skurende, som
vi kjendte saa altfor godt.

Vi glemte maden og alt andet og bare styrtede
paa dæk.

»Hip, hip, hip! Hurra, hurra, hurra!«

Ja, vel kunde vi nu rope hurra, og det saa det
ljo-mede langt udover. For der bag os laa isbæltet, og
omkring os skvulpede ishavets friske bølger og satte
muntert skumsprøjt om stævnen paa »Fram«. Og
»Fram« selv vuggede sig velbehageligt, som om hun
forstod, hvad der var hændt. Aa, for en jubel! Vi fløj
frem og tilbage rent som nogen galninger og vidste
ikke, hvad ben vi skulde staa paa af glæde. Selv de,
som tidligere havde ligget værst under for de
tungsindige, mørke sindsstemninger, saa med engang ud, som
om ansigterne deres var biet oplyst indvendig fra med
elektrisk festtransparent.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free