- Project Runeberg -  Framgutterne /
189

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Det sidste basketag med isen — Hjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skaal drak vi derpaa under almindelig tilslutning. Det
smagte godt, dette glas punsch, uvant som slige sager
var for os nu, og den halve flaske pilsener tilmands
ved middagen ikke mindre fortræffeligt.

Vi havde god vind, og da der blev sat sejl til og
vi samtidig lod maskinen arbejde under fuldt tryk, gik
det nu strygende langs Spitsbergens kyst, hvis isbræer
og snedækkede fjeldtoppe der borte i synsranden
min-dede os om vort eget, kjære Norge. Vi havde nu godt
haab om at kunne befinde os i norsk havn allerede om
etpar dage, og vi maatte derfor ogsaa nu begynde at
tænke lidtbaade paa vort eget og paa sFrams» toilette,
for vi vilde da gjerne, naar vi kom, vise os fra vor
mest fordelagtige side. Vi fik det som følge heraf svært
travlt med at skrubbe og skure og spyle og pudse op
paa alle kanter ombord, og saa var det at finde frem
de bedste klæderne vore for at ha dem parat. Alt dette
kunde vi, saa faa, som vi var, ikke faa tid til paa vore
vagter, men maatte bruge frivagterne til det, saa
søvn blev der lidet af i denne tid, men desto mere af
muntert humør.

Den 16de august mødte vi flere fangstfartøjer, som
vi med flagget vekslede hilsener med. Da varmen den
17de var over fire grader, føltes den rent besværlig for
os. Hundene, stakkar, vil jeg ikke engang snakke om.
De luskede yderst melankolske omkring og forstod
aabenbart ikke, hvad dette var for etslags »unaturligt«
klima.

Saa rask hjemover, som vi havde haabet, gik det
dog ikke. Vinden drog sig sydligere og stilnede
efter-haanden af, saa vi nu bare havde maskinen at stole paa.
Den 18de august indtraf der et for os uventet »fænomen«,
idet vi pludselig fik nat. Men da dagen atter randt den
19de, fik vi gjennem morgentaagen langt nede i
synsranden se en svag fortoning, som vi vovede at antage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free