Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Det sidste basketag med isen — Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for land. Og tydeligere blev formen og linierne og ud
af taagen steg der fjeldtinder frem:
»Dei gamle fjell i syningomk
Av hav kom sjømann sigande
og lengtad’ etter land,
daa saag han fjelli stigande
og kjendest ved si strand.
Daa kom det mod i gutarne,
som saag sin fødestad.
Ja, dei gode, gamle nutarne
dei gjera hugen glad. *)
Ja, jeg skulde tro, de gjorde shugen glad.« Det
føltes, som om hjertet vilde sprænges. Vi bare stod og
stirrede, kunde ikke faa et ord frem.
Eftersom taagen seg væk, saa vi, at det var
And-øens fjeldtoppe, vi havde foran os, og i ly af den var
det jo, at vort første hjemlige anløbssted, Skjærvø, laa.
Da dette var den nordligste, norske telegrafstation, vilde
vi ogsaa straks benytte anledningen til derfra at faa
sendt det første budskab ud over verden om vor
hjemkomst.
Den 20de august mellem to og tre om morgenen
stak vi frem kring odden og lod i stille, vakkert vejr
ankeret falde paa Skjærvø havn. Bare nogle hundrede
alen fra os laa nu landet, vort eget, skinnende i
morgensolen med husebygninger og grønklædte bakker og,
tænk, virkelige høsaater ude paa markerne. Ombord
var vi naturligvis i dette for os saa højtidelige øjeblik
alle mand paa dæk, men iland var alting ødt og stille.
Der laa tydeligvis folk endnu i søvnens arme.
Skjønt det var kjedeligt at skulle forstyrre hr.
telegrafisten i hans morgenlur, kunde vi dog under de for-
*) Ivar Aasen’- »Dei gamle fjelli.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
