Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Ruslands sydvestlige Smaabyer og i Polesjen, af
en Natur og et Folkeliv, som han fra sin Barndom
tilbunds er fortrolig med. Saa levende er hans
Skildring af hans Barndomshjem, den lille jødiske
By, at man ser den for sig med dens hældende,
faldefærdige Rønner, stillestaaende, mudrede Damme
og hele det Galleri af problematiske Naturer og
lovløse Existenser, som han fører frem for en,
tegnede med en stor og sanddru Kunst ; man hører
Birkenes Hvisken paa den forfaldne Kirkegaard uden
for Byen og Vindens Susen hen over Kosakkernes
Grave og gjennem det høje, bølgende Enggræs. Og
nåar han fortæller om Polesjens Skove, viser der
sig for ens Øje en mørk Skare af hundredaarige
Fyrretræer med mægtige, rødbrune Stammer, og
Toppe, der favner hinanden saa tæt, at ingen Sol
straale finder Vej ned imellem dem. En Duft af
Harpix og Fyrrenaale slaar en i Møde; Træerne
hvisker og suser i alle Tonarter eller stønner og
klager, nåar Blæsten rusker i dem. Han kjender
Skovens Stemmer. Og nåar en ældgammel Skov
løber fortæller Minderne fra sine Barndomsaar,
lyder Pandoraharpens Klang i ens Øren, og man
fornemmer et Pust af Ukrames Folkeviser gjennem
den Gamles halvt vemodige , halvt humoristiske
Skildring af, hvad han har set og hørt som lille
Purk.
Korolénkos Fortællinger ere en Digters, og
hans Poesi har den slaviske Vemod.
I sine Skildringer fra Sibirien lærer han en
Livet i Tugthusene, Urskovene og Jakuternes øde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
