Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
sunget ved min Vugge, at jeg skulde dø inde i
den mørke Skov, og det er maaske ogsaa det
Sted, hvor vi Landstrygere har det bedst. Kun
frygter jeg for, at du ikke faar megen Glæde af
mig, for jeg er gammel og saa udslidt, at jeg
knap kan hænge sammen mere. « — Burans Øjne
blev vaade, og han begyndte at glippe med
dem. — »Naa, men se at faa samlet nogle flere
Kammerater; to eller tre er for lidt, nåar vi vil
løbe vor Vej, vi maa mindst være en halv Snes
Stykker, hvis det skal lykkes. — Ja, jeg er villig
nok til at gaa med, saa længe mine Ben vil bære
mig, og jeg er tilfreds, selv om jeg skal krepere,
nåar det blot ikke bliver paa den forbandede 0,
som de kalder Sakhalin. «
Han blinkede endnu stærkere med Øjnene,
og Taarerne randt i stride Strømme ned ad hans
rynkede, vejrbidte Kinder.
»Det er Svækkelsen, der gjør det,« tænkte
Vasilij og gik saa hen for at flnde flere Del
tagere til sit Foretagende.
IV.
Dampskibet sejlede uden om et højt Forbjærg
og derpaa ind i en Bugt. Fangerne flokkedes
om Koøjnene og saa’ med urolig Nysgjerrighed
ind mod Øens stejle, klippefulde Kyst, hvis
voxende Omrids de kunde skimte gjennem Tus
mørket.
Det var mørk Nat, da Skibet sejlede ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
