Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
sagde Vasilij barskt. »I Overmorgen løber vi,
det er sikkert og vist.«
Den Gamle udstødte en knurrende Lyd, der
skulde forestille et Svar, og gik saa sin Vej med
sænket Hoved, men Vasilij skyndte sig hen til
sine Kammerater og fortalte dem, hvordan Sa
gerne stod. De, der havde aftalt at rømme
sammen med ham, byttede sig bedre Fodtøj og
Klæder til hos de andre og meldte sig næste
Morgen frivillig til Arbejde ved Møllen. Dagen
efter løb de ogsaa deres Vej, da de saa’ deres
Snit dertil, og skjulte sig inde i Buskene. Den
eneste, der svigtede, var Buran.
Vasilij havde valgt sine Kammerater godt.
Foruden ham selv og Volodka, en behændig og
kæmpestærk Fyr, der var løbet tre Gange fra
Kara, bestod Selskabet af to Tscherkessere, re
solutte Karle og trofaste Kammerater, og en
rigtig Slyngel af en Tatar, der var i allerhøjeste
Grad opfindsom og snarraadig. De øvrige Med
lemmer bestod ligeledes af lutter prøvede Kræfter.
Vasilij og hans Fæller havde allerede ligget
to Dage inde i Buskene og ventet paa Buran,
men denne viste sig endnu stadig ikke. Saa
listede Tataren sig ind til Kasernen og fik fat i
Bobrov, en af de ældste Fanger, der havde stor
Indflydelse hos sine Kammerater. Den næste
Morgen indfandt denne sig i Buskadset.
»Naa Drenge,« sagde han, »kan jeg hjælpe
jer med noget ?«
»Ja, send Buran her ned,« svarede Vasilij,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
