Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
V.
»Naa, det lettede vel at komme afsted?«
sagde jeg, da Vasilij var naaet saa vidt i sin
Fortælling, som jeg i det Følgende skal gjen
give med hans egne Ord.
»Ja, det kan du tro, det gjorde. Da vi
dukkede ud af Buskadset og løb ind i den
mørke Skov, følte vi os alle ligesom gjenfødte
ved at høre Træernes Susen over os. Hjærtet
hoppede i Livet paa os; kun Buran, der gik
foran os andre, hang med Hovedet og brummede
noget uforstaaeligt Tøjeri. Han var nok ikke
rigtig glad, den Gamle, ved at være med paa
den Tur. Det lod til, at han havde en For
nemmelse af, at han ikke havde langt at gaa.
Vi saa strax, at den Mand, vi havde valgt
til Kommandør, ikke var synderlig sikker. Skjønt
han to Gange før var rømt fra Øen og altsaa
maatte kjende Vejen, gik han hele Tiden og
krydsede, ligesom en Hund, der leder efter
Færten, og jeg og Volodka begyndte derfor at
blive noget betænkelige ved ham.
»Bare han ikke fører os i Ulykke I « sagde
Volodka. »Der er noget i Vejen med ham,
hvad det saa er.«
»Mener du?« sagde jeg
»Ja, han er vist næppe ved sine fulde Fem.
Han gaar hele Tiden og snakker med sig selv,
virrer med Hovedet og svarer ikke, nåar man
taler til ham. Vi burde allerede for længst have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
