Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Vi gik begge ud i Gaarden. Kulden var
aftaget noget, og Taagen havde spredt sig til
alle Sider.
»Syvstjærnen er allerede højt oppe,« sagde
han, idet han kiggede op mod Himlen. »Det
maa være langt over Midnat. «
Nu, da Taagen var borte, kunde man se
alle Jurtaer i den nære Landsby næsten lige saa
tydeligt som om Dagen, men man hørte ikke en
Lyd i den, for alle Beboerne sov. Smaa hvide
Røgskyer hævede sig^ langsomt og søvnigt op
over Tågene, og engang imellem for der et helt
Bundt sitrende Gnister ud i den kolde Luft.
Jakuterne holder Ild i Ovnen hele Natten igjen
nem, og da Flammen hurtig futter ud gjennem
den korte lige Skorsten, er det Skik og Brug,
at den af Hyttens Beboere, der først vaagner op
af Kulden, kaster en forsvarlig Bunke Brændsel
ind i det glødende Svælg.
Vasilij stod nogen Tid og stirrede tavst ud
over Landsbyen.
>Ak ja,« sukkede han, »det er ligesom jeg
kunde se min egen Landsby hjemme i Rusland.
Det er ellers lang Tid siden, jeg har været der.
Oppe i mit Distrikt lever vi spredt og hver for
sig ligesom de vilde Dyr i Skoven, men her bor
I dog samlede. Ja, hvem der kunde flytte her henU
»Hvad, er du kjed af at være, hvor du er?
Du sagde jo selv for lidt siden, at du ikke havde
det saa galt endda.«
»Nej, det Liv holder jeg ikke ud i Læng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
