Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Bølger væltede ind over Klipper og Stene. I
det Vejr var der ikke Tale om, at vi kunde
stikke i Søen med vore smaa skrøbelige Baade.
Foreløbig maatte vi altsaa blive, hvor vi
var, og da det kun stod smaat til med Levneds
midlerne, maatte vi fylde Maven med Bær.
Lidt hjalp det dog, at Giljakerne bragte os fire
Stykker Tørfisk, for ellers havde det set rent
galt ud. Det var ham, vi først havde talt med
der kom med dem; en rigtig flink Giljak var
han, Vorherre være med ham! Endnu den Dag
i Dag tænker jeg paa ham.
Der gik en hel Dag, og vi længtes svar
ligen efter at komme afsted. Og det var i den
Grad ærgerligt at skulde staa her med Hæn
derne i Skjødet, at jeg fattes Ord til at be
skrive det. Natten gik, og næste Dag blæste
det igjen. Hvor var det dog pinagtigt! Og
saa traadte den modsatte Kyst oven i Kjøbet
endnu stærkere frem end ellers, fordi Blæsten
jagede Taagen bort fra Havet. Buran sad paa
et Klippestykke med Øjnene ufravendt festede
paa den modsatte Kyst; han sagde ikke et Ord
og sankede heller ikke Bær som vi andre, men
en af os forbarmede sig da over ham og kom
med en Nævfuld til ham. Han spiste dem,
men rørte sig ikke af Stedet og saa stadig ud
over Havet. Det var nok Lysten til at strejfe
rundt, der atter var vaagnet i den Gamles Sind,
men muligvis ogsaa, at han anede, at han snart
skulde dø, thi sligt hændes undertiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
