Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
er det rigtig koldt her oppe, tør Vinduesisen
ikke, hvor varmt det end er i Jurtaen.
Jeg klatrede op paa Tåget for at lukke
Skorstenen. Taagen var nu fuldstændig for
svunden, Luften gjennemsigtig og Kulden mindre
bidende end før. Mod Nord, bag det mørke,
skovklædte Højdedrag, hævede sig nogle hvid
lige Skyer, der gled hastig hen over Himlen.
Det var, som om der lød et sagte Suk ud i
den dybe, kolde Nat, og lyse, gjennemsigtige
Taagedampe, der kom som Aandepust fra et
gigantisk Bryst, spredte sig sitrende hen over
Himlen fra Horisont til Horisont. — Det var
Nordlyset, der begyndte at spille.
Hensunken i vemodig Beundring fulgte jeg
tankefuldt de svage, skiftende Nordlysfarver.
Natten udfoldede sig i hele sin kolde og melan
kolske Skjønhed. For oven blinkede Stjærnerne,
for neden bredte Sneen sig som et skinnende
hvidt Tæppe, i det Fjærne laa de store mørke
Skove og bag disse de blaanende Bjærge. Og
dette tavse i Kulde indhyllede Billede viftede et
Pust af Sørgmodighed ind i min Sjæl; som en
skjælvende Akkord lød det sitrende i Luften:
»Ak mit tabte, fjærne Hjem — dig ser jeg al
drig mere!«
Da jeg kom ind i Hytten igjen, sov Vasilij
allerede. Jeg hørte hans rolige, regelmæssige
Aandedræt henne fra Krogen bag Ovnen. Jeg
lagde mig ogsaa, men Landstrygerens Fortel
ling havde gjort saa stærkt et Indtryk paa mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
