Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VIII - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
dette ukjendte Fjærne drog mig saa stærkt,
hvor ganske anderledes maatte det saa ikke
drage Landstrygeren, der allerede havde druk
ket i fulde Drag af Frihedens berusende Drik!
Vasilij sov nu trygt, men mine Tanker lod
mig ikke have Ro og holdt mig vaagen. Jeg
glemte, hvad han der henne mulig maatte have
forbrudt mod Samfundet, og saa i ham kun det
unge Liv fuldt af Energi og Kraft, der liden
skabelig søgte ud efter Friheden.
Men hvor finder man den? — Ja, hvor?
Medens jeg laa og tænkte over dette Spørgs
maal, som jeg maatte lade henstaa uafgjort,
sænkede der sig en Række mørke Drømme
billeder ned over mit Hovedgærde. Jeg saa’
Solen gaa ned, og hele Jorden laa for mig ind
hyllet i en tæt, mørk Sky. Kun i Horisonten
såas Aftenrødens døende Skjær, og under de
fjærne blaanende Bjærge lyste et svagt Blus.
Hvad var det? Var det Flammen af det
Arnested, som jeg forlængst havde forladt, eller
en Lygtemand, der dansede over den Grav,
som ventede mig i Mørket?
Først sent faldt jeg i Søvn.
IX.
Da jeg vaagnede, var det langt op paa
Formiddagen, og Solens Straaler, der ba
nede sig Vej gjennem de frosne Ruder, spillede
paa Jurtaens Gulv. Vasilijs Leje var tomt, og
han selv var ingen Steder at se i Hytten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
