Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
De skaffe mig Heste hos en af Bønderne i Om
egnen. «
»Ih, hvor De dog er stædig! Naa, ja ja,
kan det ikke være andet, saa maa jeg jo føje
Dem i Deres Ønske. Men De bør i alt Fald
stoppe op i Kremensk i Aften; dér bor en paa
lidelig Mand, hos hvem De kan overnatte. Egnen
her er ikke sikker, skal De vide, og at kjøre
gjennem Hulvejen forbi Djævlefingeren midt om
Natten, vilde jeg anse for det reneste Vanvid.«
Et Kvarterstid efter rullede jeg afsted led
saget af min Vens gode Raad og Ønsker. Hestene
var flinke, og Kusken, som jeg havde opmuntret
ved Løfter om Drikkepenge, piskede saa ihær
digt løs paa dem, at vi tilbagelagde de fire Mil
til Kremensk i mindre end to Timer. Vi kjørte
først forbi nogle Hytter, der laa spredt omkring
i Skoven, og standsede deretter uden for et ret
anseligt Hus. Døren aabnedes, og en gammel
hvidskjægget Mand kom os i Møde med en
Lygte i Haanden. Han løftede den op mod mit
Ansigt, saa paa mig med missende Øjne og
sagde derpaa langsomt og med rystende Stemme :
»Naa ja, det er vel sagtens Ivan Sjemonitsch,
kan jeg tænke. Ja, helt uventet kommer De ikke,
Herre, thi for en halv Times Tid kjørte her nogle
Rejsende forbi, som sagde, at jeg kunde vente
Dem om lidt, og at jeg gjorde bedst i at holde
Heste parat til Dem.«
»Hvad var det for Fyre?« spurgte min
Kusk ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
