Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
sagte Susen — det var Morgenvinden, der rejste
sig før Daggry.
Den Gamle fulgte mig ud med sin Lygte,
og takket være denne Omstændighed kunde jeg
tåge min Kusk nærmere i Øjesyn. Det var en
høj, kraftig og bredskuldret Mand — næsten en
Kæmpe. Hans Ansigt var übevægeligt og mørkt,
og hans Øjne stirrede ud for sig med et for
underlig tankefuldt Udtryk.
Naar jeg skal være oprigtig, opstod der
strax det Ønske hos mig at sende den kraftige
Vognstyrer tilbage igjen til det Sted, hvor han
var kommen fra, og blive inde i den lyse, varme
Stue, men denne Tanke vårede kun et Øjeblik.
Jeg følte paa min Revolver og satte mig ind i
Vognen. Kusken knappede Læderet til og krav
lede op paa Bukken.
»Naa, Drabsmand,« sagde den Gamle, da
vi allerede havde sat os i Bevægelse, »lad mig
saa se, du passer paa, du véd jo nok, at Hul
vejen . . .<
»Ja ja, jeg skal nok klare det, « svarede
Kusken tvært, og i det samme kjørte vi ind i
det vaade Mørke.
Jeg saa’ to eller tre Lysglimt fra nogle
spredt liggende Hytter, derpaa en tæt, bølgende
Røg, som steg op et eller andet Steds fra langt
inde i Skoven, og et Øjeblik efter herskede der
Bælgmørke rundt omkring mig.
Hestene jagede nu hurtig hen mod den
skæbnesvangre Hulvej, men da der var over en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
