Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
gyndte at snakke om denne forbandede Hulvej,
var det ikke muligt at holde dem tilbage mere;
de vilde væk fra dette Syndens Sted. «
»Ja, maaske du har Ret,« sagde jeg, .men
det forekom mig rigtignok, at du selv drev
dem afsted. «
» Gjorde jeg? — Ja, det er muligt nok. Ak,
Herre, Herre, du skulde blot vide, hvor be
tynget mit Hjærte er!«
»Ja, saa let det for mig. Maaske det hjæl
per.*
»Naa, lad gaa da,« sagde han efter at have
betænkt sig lidt. » Ønsker du det, kan du gjærne
faa det hele at vide.« _–—
1 A/\
V,–– J>*.
FORt*^
»Jo, ser du,« begyndte han, »de_^e__tta_f
en gammel Historie, eller rettere talt, skjønt
den maaske ikke er saa helt gammel, er der
dog løbet en Del Vand i Stranden siden den Tid.
Men jeg skal sige dig, mit Liv gik dengang
ganske anderledes end nu, og maaske det er
derfor, at det forekommer mig at ligge saa langt
tilbage. Det begyndte med, at Menneskene —
Øvrigheden — krænkede mig groveligt, og der-
etter lagde Vorherre sin Haand paa mig og tog
min unge Kvinde og min lille Søn fra mig paa
én og samme Dag. Forældre havde jeg ikke,
og ej heller Slægt eller Venner, og saaledes
Fra Øst og Vest. n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
