Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
som Fluernes Summen. Alt hvad jeg tænkte, be
holdt jeg for mig selv, og om det var godt eller
daarligt, spurgte jeg ingen om. Naa, saa fik
jeg den Tanke, at jeg kunde have Lyst til at
se til Enarm, mens han sad i sin Celle. Jeg
gav Skildvagten fem Kopeker, og han lod mig
slippe hen til Kighullet. Jeg saa da, at den
Gamle gik op og ned i sit Kammer, Jernene
slæbte efter ham, og han talte hele Tiden med
sig selv. Da han opdagede mig, standsede han
først lidt og gik saa lige hen til Døren. »Hvad
vil du?« sagde han. » Intet, « svarede jeg, >jeg
er kun kommen for at besøge dig, thi du kjeder
dig vel i din Ensomhed.« — »Jeg er ikke ene
her«, sagde han, »jeg er sammen med Gud,
og sammen med ham kjeder man sig aldrig,
men alligevel er jeg glad ved et godt Menneske.*
Jeg stod foran ham og maabede uden at sige
et Ord, og han forbavsedes saare, saa paa mig
og rystede paa Hovedet. Hver Dag kiggede
jeg ind til ham gjennem Døren, og saa var det.
at han en Gang sagde til mig: »Gaa lidt bort
fra Kighullet, min Dreng, jeg kunde have Lyst
til at se, hvordan du ser ud.« Jeg traadte til
bage, og da han havde set noget paa mig, sagde
han: »Fortæl mig engang, hvad du er for et
Menneske. « — »Ak,« svarede jeg, »et stakkels
fortabt Menneske er jeg, og ikke en Smule
andet. « — »Og kan man stole paa dig?« sagde
han saa. »Bedrager du mig ikke?« — »Nej,«
svarede jeg, »med mit Vidende har jeg aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
